Begivenheder

Mindfulness-kursus – fortsætterhold

28. februar 2019 (16:00 - 18:00)

Ballerup

Eksklusivt forløb for dig, der gerne vil holde fast i mindfulness – og som har taget et 8-ugers kursus eller lignende:

Du vil få hjælp til at holde fast i din mindfulness-praksis og få arbejdet videre med de ben i mindfulness, som særligt udfordrer eller interesserer dig.

Der vil hver gang blive guidet 2 længere øvelser og undervist ud fra deltagernes ønsker og behov.

7-11 deltagere. 5 x 2 timer. 1500 kr.

Torsdage kl 16-18 – nyt optag ca hver tredie måned.

28/2 – 28/3  – 16/5 – 20/6 – aug – sept – okt – nov – dec

Arbejdshæfte, lydfiler og mail med hjemmeopgaver efter hver gang.

Underviser: Erfaren kognitiv psykolog og mindfulness-instruktør; Andrea Klinkby

Du har måske svært ved at holde fast i din mindfulness-praksis, du bokser med noget, har tendens til vinter-træthed eller du vil bare give dig selv ekstra boost og omsorg ved en gang månedligt at meditere og vende teori og virkelighed i en gruppe optaget af mindfulness.

Der vil hver gang være mindst to meditationer/øvelser, heraf mindst en lang. Herudover vil der blive undervist i det omfang og ud fra de behov, deltagerne bringer op – det betyder, at de, der aktivt spørger eller ønsker (når vi mødes eller over mail), sætter dagsordenen for, hvilke emner, som tages op og drøftes i gruppen. Der vil være mulighed for at dele links, læsestof og metoder og lære af hinandens erfaringer.

Der vil, som på 8-ugers-kurset, blive sendt mail ud efter hver gang og lagt lydfiler ned, så man kan genbruge meditationerne hjemme – eller sætte sig ind i det mistede, hvis man en dag er nødt til at udeblive.

Målet er – som altid – at hjælpe dig til, at mindfulness (for)bliver en naturlig del af din hverdag på en måde, der fungerer for dig.

Andrea Klinkby arbejder som underviser og erhvervspsykolog og  med terapi, krisehjælp og hypnose. Hun har arbejdet med og undervist i meditation i over 20 år.  Hun er en både underholdende og indfølende underviser, som sørger for god stemning, megen information og aktiv deltagelse. Andrea Klinkby er mindfulness-instruktør for bl.a. LEO Pharma, Ingeniørforeningen, Falck Healthcare og Københavns Kommune.

Har du spørgsmål eller ønsker at tilmelde dig, så ring 2757 5248 eller skriv til andrea@balleruppsykologhus.dk.