Kirsten Møller

Jeg er autoriseret psykolog og uddannet familieterapeut.

Jeg kan tilbyde:

  • Psykologiske samtaler
  •  Kriseterapi
  •  Supervision
  •  Familiebehandling
  •  Parterapi
  •  Familiesamspilsundersøgelser
  •  Støttepersonsopgaver til forældre med anbragte børn efter § 54
  •  Ledelsescoaching

Jeg forstår mennesket som såvel arveligt disponeret og som skabt i samspil med de relationer, det er en del af.
Jeg er sikker på at alle har en positiv hensigt og gør det, der giver bedst mening for den enkelte – også i situationer hvor man kan føle sig magtesløs.
Jeg er optaget af sammen med dig/jer at gå på opdagelse i dit/jeres liv og erfaringer, for at vi sammen kan finde ny mening og nye handlemåder.
Jeg ved og respekterer, at du/I er herre i eget hus, og selv – måske med min hjælp – kan finde frem til hvad der giver energi og tro på egen kraft til nødvendig forandring.
Jeg er inspireret af systemisk, strukturel og kognitiv terapi. Jeg er dog ikke styret af en bestemt metode, men vælger sammen med dig/jer det, der giver bedste mening.
Du ved, hvor vi skal hen – jeg har til opgave at hjælpe dig med at finde vejen. Jeg lægger vægt på at værenysgerrig, empatisk og direkte i samarbejdet med dig/Jer.

Om mig:

  • Jeg er født i 1951. Oprindeligt er jeg lærer. Jeg valgte at videreuddanne mig og blev i 1991 uddannet som psykolog og i 1995 som familieterapeut.
  • Jeg har som psykolog primært arbejdet indenfor det kommunale system i PPR, i en familieafdeling, i familieterapien og på en dagbehandling for børn med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder.
  • Jeg har således bred erfaring indenfor det psykologfaglige område med hensyn til terapi, krisesamtaler, supervision og undervisning med børn, unge, voksne, par og familier.
  • Jeg har været leder gennem i alt 17 år.
  • Jeg har sideløbende været tilknyttet et gymnasium som psykologisk konsulent og med terapeutiske samtaler med unge og har løbende haft forskellige ad hoc opgaver indenfor et bredt psykologisk felt.
  • Jeg er medlem af ”Foreningen af Professionelle Støttepersoner” www.psforeningen.dk (§ 54)
  • Jeg har været tilknyttet Ballerup Psykologhus et par dage ugentligt siden 2016.
  • Jeg er desuden mor og farmor.