Næsten-off-grid-ferie?

Juli er ferietid for mange af os – men for rigtig mange danskere betyder ferietid også en smule arbejdstid, bare lidt indimellem, lige 5 minutter…

Men 5 minutter til at svare en mail eller opringning tager ikke 5 minutter, for der er mental problemløsning før og efter. Det højner adrenalinniveauet og går ud over nærværet med dem, vi er sammen med. Vi bliver fjerne i blikket, tænker på noget arbejdsrelateret og får derfor ikke den pause, nervesystemet og kroppen har brug for for at komme heeeeelt ned i gear, sænke alarmberedskabet og tanke energi, inden næste arbejdsheat starter.

De fleste af os har brug for mere end 1 uge for at få den fulde effekt af ferie – fordi 1 uge for mange af os ikke er nok til at falde til ro og slippe alt det, der jager rundt i vores hoveder. Derfor har mange af os også brug for at komme væk, fordi det ikke kun er arbejde, der kværner rundt og holder os i gang og på dupperne.

I år ville min familie og jeg teste, om vi med viljestyrken kune være næsten-off-grid ved at lave nogle regler for, hvornår og hvor meget vi måtte være på skærm. Til det måtte jeg spørge min også-selvstændige husbond, hvor længe det tager ham at lave et Linked-In-Post: ’Måske 10 min’. Maxmimum-timeslot på skærm blev derefter sat til 5 min, for han skulle helst slet ikke få ideer til posts – for det ville tage meget mere end 10 min af vores ferie.

På samme måde prøvede vi at gætte, hvilke andre ’fælder’ vi nok ville falde i – og finde på måder at imødegå dem. Og om det kun er arbejde, der fjerner nærvær eller også FB-opslag med et lækkert billede af os, mens vi vandrer…

I næste blog-indlæg får I en update på, hvordan det så gik med det… Og om vi kom op på hesten igen, når vi faldt i, eller der gik what-the-hell-effekt i den. For det er blevet så svært, ikke mindst takket være vores smarte telefoner.

Og så lad mig lige videregive et par af de hacks min kollega, Pernille Rasmusssen, opridsede i TV2 Newsroom i juni 2024 – for det gælder jo også, når vi lige om lidt rammer den næste ferie og den næste og næste. Det er bare om at øve sig, lære af sine fejl og komme op på hesten igen:

FERIEN STARTER INDEN FERIEN. Sæt dage af til at afslutte og overdrage opgaver, inden du går på ferie.

PLANLÆG ET PAR DAGE EFTER FERIEN til mails og opgaver, der er kommet ind i ferien.

FJERN MAILIKON FRA TELEFONEN. Så frister det ikke at tjekke mails.

”DET ER BARE LIGE 5 MINUTTER… “ (jeg skal svare en mail, en sms eller ringe). Det er et rødt flag. Det er nemlig ikke kun klokketiden (minutterne), vi arbejder, der påvirker os. Den MENTALE TID er meget længere. Vi tænker på og problemløser både før og efter et opkald eller en mail. Det højner adrenalinniveuet, og går ud over nærværet med dem, vi er sammen med.

Er det svært for dig at lægge skærmen fra dig? At være nærværende til stede? Ikke tænke på arbejde? Så overvej en workshop 5/9 eller et 8-ugers-kursus i Pragmatisk Mindfulness og Mentaltræning‘ – det starter 18/9.

Vil du gerne have disse indlæg direkte i din postkasse? Så tilmeld dig nyhedsbrevet.