Forleden fik jeg brug for min mindfulness

Forleden kørte jeg afsted 15.45 og ville være fremme ved den mindfulness-workshop, jeg skulle afholde, 16.15, hvis trafikken var mig venligt stemt. Såh det ville nok nærmere være 16.30. 16.45 hvis trafikken var helt umulig. I så fald ville jeg stadig have et kvarter til at stille op og gøre klar. Fint fint.

Jeg rammer en motorvej, der står næsten stille! Hjertebanken! Tanker! Valg!

Ringer til husbond og får ham til at tjekke, hvad der er los og være med til at træffe valg. Vælger at blive, da ulykken kun bør koste mig 8 min forsinkelse.

30 min og 2 km senere har min hjerne de sidste 5 min kredset om nogle hasarderede vognbaneskift hen til den afkørsel og besværlige rute, mange andre har valgt – og det er en lettelse, at det nu er umuligt.

Hjertet pumper dog stadig – for hvad nu, hvis jeg ender med at komme for sent?! Det stemmer overhovedet ikke overens med mit selvbillede og mine værdier at komme for sent som underviser. ‘DET ER MEGA-UTJEKKET’, hamrer tankerne.

Indtil nu har jeg brugt langsomme, dybe vejrtrækninger til at få ro på kroppen og mindet mig om, at jeg er i god tid, og der ikke er mere, jeg kan gøre – så jeg ikke stresser op.

Det er svært på nuværende tidspunkt. Så jeg ringer igen husbonden op og beder om at få sendt tlfnr. til receptionen, hvor en flink dame er behjælpelig med informationer og tilbud om at orientere mine deltagere, hvis jeg bliver forsinket.

Nu er der igen ikke mere, jeg kan gøre – udover at berolige kroppen og fokusere opmærksomheden med langsomme, dybde vejrtrækninger.

Men den der tanke om, hvor utjekket det er at komme for sent som underviser, bliver ved at hamre igennem…

Jeg vælger derfor at udfordre den. For det er jo kun en tanke, ikke fakta – og tanker er ikke uden for ens kontrol. Jeg kan vælge at tænke en anden tanke. Som fx. om det egentligt ikke er mere utjekket, hvis man tager højde for forsinkelser på over 45 min på en helt almindelig dag? Vil det ikke nærmest være lidt sygeligt og dybt upraktisk næsten altid at komme en time før tid?

Den tanke beroliger mig – og da jeg får ideen, at jeg på workshoppen tilmed kan bruge det her som et eksempel på, hvordan man bruger mindfulness i hverdagen, er jeg yderligere beroliget. Jeg får en chance for at påvirke de andres tanker om mig (i modsætning til den deltager, der kommer 30 min for sent, da han jo naturligvis ikke har kalkuleret med lige så god tid som underviseren – men som tydeligt er lettet, da han i pausen kan sige til mig ‘lyder som om vi blev fanget på samme motorvej’).

Selvom jeg har praktiseret mindfulness i årtier, er jeg ikke fri af gerne at ville påvirke, hvad andre tænker om mig. Men jeg er blevet bedre til at opdage det behov og udfordre det ved hjælp af mindfulness-værktøjer.

Forleden brugte jeg værktøjerne til at få ro på mit nervesystem, da der intet var, jeg kunne gøre for at ændre situationen.

• Det gjorde, at jeg kunne mærke taknemmelighed, da jeg passerede bugseringsbilen, frem for irritation over at sidde i køen
• Det gjorde, at jeg kunne køre roligt og sikkert, da trafikken løsnede op, og ikke prøve at nå hurtigere frem
• Det gjorde, at jeg nåede afbalanceret og fattet frem og kunne begynde min undervisning med at være underholdende, nærværende, professionel og i ro
• Det gjorde, at jeg ikke jappede undervisningen hurtigt af for at indhente de 10 min men havde tillid til, at jeg nok skulle finde en god løsning, da mit parasympatiske nervesystem ikke var blevet kuppet, og jeg derfor stadig havde adgang til kreativitet, overblik og prioritering

Kunne du tænke dig sådanne værktøjer? Og mange flere?

Så vil jeg anbefale dig at snuse til mindfulness, på et 8-ugers forløb, en workshop eller måske med hjælp fra heste og natur? Tjek kursuskalenderen og se, om der er noget for dig – eller giv os et kald. Vi skræddersyr også forløb til grupper og virksomheder. 

Husk din vejrtrækning – den er altid med dig.