Begivenheder

Heste-Zen

18. oktober 2026 (10:00 - 15:00)

Jystrup Midtsjælland

Et åndehul med mindfulness, compassion, natur og heste

  •  Guidede meditationer, måske i bevægelse
  •  Naturskønne omgivelser til afslapning og fornyelse
  • Øvelser – med/uden heste
  • 4-6 deltagere

Forkæl dig selv

Drømmer du
  • Om at komme ned i gear, i balance og i kontakt med nuet og dig selv?
  • Om øjeblikke af indre stilhed eller blot få en pause fra hverdagen?
  • Om at lære teknikker til at reducere stress, øge koncentration og mental klarhed?

Så tag imod nærvær, nye indsigter og berigende oplevelser med hestene, naturen, dig selv og os andre.

Oplev magien ved natur- og heste-terapi

Naturen er der som en støtte til dig altid. Det kan være som en regndråbe på en rude, en potteplante eller som storslåede sanseindtryk. Ved at bruge vores sanser, når vi er i naturen, kan vi opnå et større nærvær og få ro i nervesystemet.
Vores mål er at skabe rammerne for, at du kan opleve en dyb forbindelse med naturen og derigennem styrke og helbrede krop og sind. Du får mulighed for at udforske den helbredende kraft, hestene har at tilbyde – måske en følelse af samhørighed med hesten, når du tillader dig selv at gå i hestetid og bare være. Hesten kan ikke lave planer. Den kan bare fortælle, hvordan vi har det, og hvordan den har det med det.

Du vil arbejde kropsligt og terapeutisk med en eller flere heste på en måde, der er tryg for dig. Måske blot fra jorden. Der kræves ikke kendskab til heste, meditation eller andet.


Hesten er et følelsesdyr – og den vender sig fra dig, hvis ikke, den kan lide, hvad den mærker. Den kan vise dig omsorg og knytte tætte bånd, til mennesker og andre dyr. Denne dag kan hestene måske hjælpe os i arbejdet med svære relationer og følelser, eller med overvejelser, som du får klarhed over ved at gå i kroppen og følelserne frem for at køre i ring i tankerne.

Vi arbejder med det, der er…

Et er sikkert: Der er altid noget at hente i kontakten med vejret, hestene, os selv og forventningen versus virkeligheden.

Praktiske spørgsmål: 

Vi lander med en meditation og forventningsafklaring kl 10.
Medbring egen frokost, som du nyder mindful eller i hyggesnak med de andre deltagere ca 12.30
Der er vand, te, kaffe og snacks til fri afbenyttelse hele dagen.

Vi er i udgangspunktet udendørs, så klæd dig på efter vejret – gerne lag på lag, da vi både skal bevæge os og sidde stille. Husk lukkede sko. Ved kraftig regn er det muligt at søge ly.
Der kræves ingen forudgående kendskab til heste, meditation eller andet. Blot et åbent sind.
Vi arbejder primært med hestene fra jorden: Observere, kontakte, sanse, strigle, gå, følge, lege, spejle. Alle kan være med i den grad, de ønsker og føler sig trygge ved. 
Vores islandske heste er rolige af natur og i ponystørrelse (135-140 cm over ryggen). De er trænede i heste-assisteret terapi og meget opmærksomme på dig og dine signaler.
Kurset afholdes på psykolog Andrea Søgårds gård lige ud til åbne marker, hestefolde og skov. 

Pris: 1400 kr for hele dagen.
Tilmelding til Andrea (klik her)


Andrea Søgård har som kognitiv psykolog og mindfulness-instruktør de seneste 14 år arbejdet selvstændigt med bl.a. at behandle og forebygge stress på individ, gruppe- og organisationsplan. Hun underviser i psykisk trivsel på arbejdspladser, i mindfulness og afholder stress- og egenomsorgs/selfcompassiongrupper. Hendes tilgang er pragmatisk og humoristisk – for vi lærer bedst med et smil på læben. De seneste år er hun begyndt at inddrage naturen samt heste som co-terapeuter i terapi-sessioner og i grupper. Og derfor har hun nu købt en gård…

Andrea assisteres af islandske heste og naturen.

Hvorfor er natur og heste godt for vores mentale helbred?

  • Hestens ro, åndedræt og hjerterytme kan hjælpe dit nervesystem i ro og dermed sænke evt. stressniveau
  • Kontakt med andre – også heste – fysisk eller psykisk, udløser oxytociner og endorfiner. Og dem har vi brug for, ligesom babyer, der har brug for kropskontakt og øjenkontakt 
  • Når vi er sammen med hestene i naturen, får vi i tilgift de gaver af ro, nærvær, velvære og harmoni, som det giver at bevæge sig i og sanse naturen omkring os – læs blot al den nyeste forskning om, hvor sundt det er for os at skovbade og på anden måde opholde os i naturen (fx. på videnskab.dk eller Zetland.dk)
  • Endelig kommer vi i kontakt med vores egen indre natur, for hesten, der er et årvågent byttedyr, læser os, spejler os og lader os ikke skjule eller ignorere, hvordan vi egentlig har det

Javascript is required for this form to work properly
Last Name*:
Obligatorisk information
First Name*:
Obligatorisk information
E-Mail*:
Obligatorisk information
Phone number:
Seats*:
Comment: