Begivenheder

Mentale Hestekræfter

4. marts 2026 (16:30 - 18:00)

Jystrup Midtsjælland

 



Hvorfor?!

Spørger mange, når hestene inddrages i arbejdet med mental sundhed og med at øge performance ved at blive bedre til at fokusere, prioritere og koble af. Øge gennemslagskraft ved at blive mere bevidst om sit kropssprog. Sænke stress- og alarmberedskab, puls og åndedrætsfrekvens og blive mere nærværende. Blive mere mindful.

Psykolog Andrea Søgård har igennem årene trænet hundredevis af mennesker i mindfulness – og det er blevet utrolig meget lettere, efter hun har taget naturen og hestene til hjælp.

 

Så meget, at hun er flyttet ud, hvor hun kan tage dig direkte med ud i naturen og ud til hestene.

Nu får du en gratis mulighed for at se, høre, røre, føle, opleve hvorfor.



På sin gård – eller hos jer – afholder psykolog Andrea Søgård 1,5 times foredrag, demo og Q&A, hvor hun sammen med hestene og frivillige blandt deltagerne viser, forklarer og giver dig mulighed for art mærke, om det kunne være noget for dig.

Efter foredraget har du mulighed for at blive hængende og spørge ind til kurser, terapi, supervision, grupper og skræddersyede løsninger – eller andet, du kunne være blevet nysgerrig på.

Tag en ven under armen og husk at tilmelde jer, da der er plads til max 20. Husk også tøj efter vejret, da vi skifter mellem at være ude og i en uopvarmet udestue.

Hvad er det særlige, heste kan?

  • Hestens ro, åndedræt og hjerterytme kan hjælpe dit nervesystem i ro og dermed sænke evt. stressniveau
  • Kontakt med andre – også heste – fysisk eller psykisk, udløser oxytociner og endorfiner – og dem har vi brug for, ligesom babyer, der har brug for kropskontakt og øjenkontakt 
  • Når vi er sammen med hestene i naturen, får vi i tilgift de gaver af ro, nærvær, velvære og harmoni, som det giver at bevæge sig i og sanse naturen omkring os – læs blot al den nyeste forskning om, hvor sundt det er for os at skovbade og på anden måde opholde os i naturen (fx. på videnskab.dk eller Zetland.dk)
  • Endelig kommer vi i kontakt med vores egen indre natur, for hesten, der er et årvågent byttedyr, læser os, spejler os og lader os ikke skjule eller ignorere, hvordan vi egentlig har det

Andrea Søgård, ejer af Ballerup Psykologhus, har som kognitiv psykolog og mindfulness-instruktør de seneste 12 år arbejdet selvstændigt med bl.a. at behandle og forebygge stress på individ, gruppe- og organisationsplan. Hun underviser og coacher på arbejdspladser og i mindre grupper i klinikken i Ballerup eller på gården. Hendes tilgang er pragmatisk og humoristisk – for vi lærer bedst med et smil på læben. De seneste år er hun begyndt at inddrage heste som co-terapeuter i terapi-sessioner, i grupper og i forbindelse med lederudvikling.