Begivenheder

Ridelejr med rideterapeuter – for teenagere

14. juli 2025 (10:00 - 16:00)

Kalundborg

En helt særlig ridelejr på Refnæslund på toppen af det skønne Røsnæs

Heste er åndeligt begavede. De er deres natur, de er sociale væsner.  Det kan vi også være.  Mødet med mennesket er naturligt for hestene. Vi er et med hinanden, og når vi samarbejder og lytter, glider det ubesværet, og i fælles væren bliver begge parter klogere.

Opstår der vanskeligheder i samarbejdet… Så mærker hesten, at du bevæger dig væk fra kontakten og nærværet. Så viser hesten det. Ridelejren handler om at samarbejde med hestene og hinanden – udvikle vores hjælpere til ridning og gøre os klart, hvad dette  samspil kan give både hest og os selv.

Når hesten skal hjælpe mennesker til nærvær og tilstedeværelse, gør den det ved blot at være. Hvis du ønsker, at I skal gøre det på en bestemt måde, må du vise, være og fokusere på det. KUN den klare fællesskabsfølelse vil bringe jer derhen, hvor I begge kan nyde det.

 

Dagsprogram kl 10-16:

Fælles runde med præsentation af drømme og mål for dagene, forudsætninger og overvejelser

Morgenøvelser ( yoga) uden hest

Med hest: Jordarbejde, massage og forståelse af hestens biomekanik

Baneundervisning, individuelt og flere sammen, skovtur med undervisning

 Fælles opsamling  på dagen

Pauser efter behov – ordne seletøj  – oprydning – pasning

 

Undervisningen og samværet med de islandske heste foregår hos Marie-Louise på Refsnæslund, Røsnæsvej 444, 4400 Kalundborg telf. 40747990 – her råder vi over 40 Hektar folde og egen skov, som går helt ned til stranden – og fra toppen kan havudsigten. Derudover er der mange dejlige kilometer ridestier herfra og til spidsen og rundt på smukke Røsnæs.  

 

Morgen, eftermiddag og aften med badning, spisning, bålhygge, kortspil osv foregår hos Susan (på den anden side af vejen) – eller man kan bo hjemme/i sommerhus/på campingpladsen. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pris: Hjemmeboende: kr.1200,- pr. dag med egen madpakke.    

Overnattende : kr. 1500,- pr. døgn incl. alle måltider. 

Max 6 deltagere – få pladser tilbage.

Aldersgruppe:  Fra 12, og opefter, når man har et åbent sind. 

Tilmelding til Marie-Louise på tlf. 40 74 79 90. 

Den primære underviser er Marie-Louise Demant, som har avlet islandsheste i en menneskealder, stiftet Skolen for Rideterapi og uddannet mange rideterapeuter. Marie-Louise er pædagog, berider og mindfulness-instruktør. Hun flankeres af psykolog, rideterapeut og mindfulness-instruktør Andrea Søgård samt Susan Bergqvist, der er kranio-sakral terapeut og fysiurgisk hesteterapeut. Susan underviser bl.a. deltagerne i hestemassage til husbehov. 

 

Hvorfor er natur og heste godt for vores mentale helbred?

  • Hestens ro, åndedræt og hjerterytme kan hjælpe dit nervesystem i ro og dermed sænke evt. stressniveau
  • Kontakt med andre – også heste – fysisk eller psykisk, udløser oxytociner og endorfiner. Og dem har vi brug for, ligesom babyer, der har brug for kropskontakt og øjenkontakt 
  • Når vi er sammen med hestene i naturen, får vi i tilgift de gaver af ro, nærvær, velvære og harmoni, som det giver at bevæge sig i og sanse naturen omkring os – læs blot al den nyeste forskning om, hvor sundt det er for os at skovbade og på anden måde opholde os i naturen (fx. på videnskab.dk eller Zetland.dk)
  • Endelig kommer vi i kontakt med vores egen indre natur, for hesten, der er et årvågent byttedyr, læser os, spejler os og lader os ikke skjule eller ignorere, hvordan vi egentlig har det

Måske du også selv har lyst at prøve – så er der masser af muligheder for at finde det her på siden. Men de 4 dage står i teenagernes tegn.