Profil Morten Kragh

Morten Kragh

Autoriseret psykolog

✉︎

+45 50 69 46 93

For mig handler terapi om at skabe et rum hvor vi i fællesskab kan fokusere på de følelsesmæssige udfordringer der er i dit liv. Blot det at nærme sig det der er svært, kan i sig selv være forbundet med ubehag og i perioder kan man miste troen på, at forandring kan lade sig gøre. Derfor har jeg stor respekt for, at tryghed og seriøsitet i det terapeutiske samarbejde er afgørende for, at der kan arbejdes med svære problemstillinger.
Som psykolog har jeg 17 års erfaring med at skabe større forståelse for og indsigt i de mekanismer der er hindrende for at nærme sig at leve livet som man ønsker.

Jeg har bl.a. erfaring med følgende områder:

• Stress & belastningsreaktioner
• Angst/depression
• Traumebehandling
• Fødselsdepressioner hos mænd
• Parterapi
• Personlighedsforstyrrelser
• Seksuelle problemer
• Håndtering af svære følelser
• Vredeshåndtering
• Samarbejdsvanskeligheder
• Meningsløshed & psykisk tomhedsfølelse

Overordnet set arbejder jeg ud fra en psykodynamisk forståelsesramme, hvor jeg særligt har fokus på relationelle forhold. Det er vigtigt for mig, at fokusere på det som du ønsker hjælp til, samtidig med at jeg har erfaring med, at dette i sig selv kan være svært at indkredse.