Rosenmetoden har overordnet til formål at bidrage til udvidet fysisk, psykisk og åndelig sundhed. Det er en kropsterapi udviklet af den amerikanske fysioterapeut Marion Rosen. Hun brugte sit liv på at finde sammenhængen mellem muskelspændinger, åndedrættet, det ubevidste og den tilstand det enkelte menneske oplever sig selv i.
Alle mennesker oplever igennem deres liv, at der er visse sider af dem selv og forskellige følelser, som er mere eller mindre velsete. For at overleve og for at passe på os selv, lærer vi at kontrollere de dele af vores personlighed, som vi ikke ønsker skal komme til udtryk. Måden hvorpå vi gør dette, er ved at spænde de muskler, som er involveret i følelsen. For eksempel synker vi, når vi ønsker at tilbageholde gråd. Eller vi holder vejret, når vi er bange. Tilbageholdes følelserne gentagne gange har vi nu et område med kronisk spændte muskler og følelsen er gledet hen i det ubevidste. Resultatet er, at vi senere i livet kan opleve smerter i området og vi har tabt forbindelsen til den vi virkelig er.
En Rosensession går ud på at kontakte de ubevidste muskelspændinger. Afspændingen opnås ved at terapeuten går ind med sine hænder, nærvær, accept og spørgsmål. Efterhånden som musklen slipper, kan der dukke ubevidste følelser og fortrængte oplevelser op til overfladen. Tit og ofte kender personen dog godt til oplevelsen, men kan nu mærke hvordan det føles at være til stede. Tit er det en meget indsigtsfuld og bevægende oplevelse. Man har nu mulighed for at se på det hele med mere modne øjne og andre overbevisninger om livet kan tage sin form. Oftest oplever personen at der kommer bedre plads til at trække vejret. Den energi, som har været brugt til at holde musklen spændt, er nu fri og klienten får oftest en følelse af lethed og energi.
Gennem Rosenmetoden bliver gamle vaner, holdninger og væremåder kontaktet og bragt frem i bevidstheden. Det er en indre rejse frem mod at lære sig selv bedre at kende.