Find og bevar glæden ved din hverdag – Skru op for livsglæde i sparetider
1-7 timers foredrag/workshop/standup på forespørgsel
Mange tror, humør er ligesom vejret – noget man må tage, som det kommer. Men vi har mange værktøjer til at manipulere med vores humør! Tænk bare på den effekt musik, bevægelse, natur, søvn, mindfulness eller socialt samvær kan have på os…
Psykolog Andrea Søgård hjælper dagligt mennesker, der har mistet glæden pga. tab, depression, stress, angst mm. Men hvorfor begrænse værktøjskassen til behandling? Hvorfor ikke også til at forbedre livet for alle os, der bare har lidt for meget om ørerne, som er vokset op med Janteloven , lavprioriterer os selv og dagligt udsættes for brok, mørke, støj og tragiske nyhedsbulletiner? Eller som lever for ferierne, selvom det er hverdagen, der er mest af?
Glæde får vi ikke kun af ferier og store oplevelser – glæde får vi mere og mere af, jo bedre vi bliver til at fokusere på de små glæder, ved at blive god til at kende og opdage følelsen af glæde i kroppen, ved at arbejde med vores tankemønstre og finde og bruge ‘trædesten’ til at skifte tankespor, ved at være kræsen med brugen af vores tid og selskab, ved at skabe mere ro og nærvær i vores liv…
Glæde handler om, hvad der sker i hjernen og dermed hvilke signalstoffer, den sender ud – dvs. hvordan du ta’r det, mere end hvordan du har det.
Andrea Søgård trækker på dette kursus på sine teoretiske og praktiske kompetencer fra den kognitive og den positive psykologi, mindfulness, egenomsorg, compassion o.m.a.
Afhængigt af antal deltagere, form og længde på workshoppen vil der i varierende grad blive delt mange oplevelser, tanker og indsigter; være teoretiske oplæg med plads til spørgsmål og drøftelse.; være indadvendte øvelser fra mindfulness og mindful selfcompassion; øvelser i gruppen samt 2 og 2; taget hensyn til individuelle behov, ønsker og spørgsmål i den grad, det gavner den fælles proces – og dagens program vil derfor være åbent for påvirkning fra deltagerne.
Når dagen er slut, har du en stor værktøjskasse med dig hjem, som du endelige skal gå i gang med at bruge og øve dig på – for her gør kun øvelse mester.
Når indsigter opleves i kroppen, er der meget større chance for, at de holder ved, end når de blot er opfattet og forstået tankemæssigt. Derfor vil vi i de længere workshops tage os tiden til at få kroppen med gennem oplevelse og gentagelse – og til at lægge nogle spor ud for vores videre arbejde hver især efter vores fordybelsesdag sammen.
Læs evt. artiklen ‘Skru op for livsglæden’ i Magasinet Liv 14. februar 2023. Her kommer jeg med en håndfuld fif og med forklaringer på bl.a., hvorfor hjernen har tendens til at fokusere på det negative, og hvordan vi kan opbygge en neural motorvej til det positive.
Indholdet er også særdeles relevant, hvis du interesserer dig for mindfulness eller har tendens til bekymring, angst, depression eller stress – eller har mistet en nærtstående.
Andrea Søgård er autoriseret psykolog med egen praksis i Ballerup, hvor hun arbejder med psykoterapi, krisehjælp og mindfulness. Hun arbejder også i virksomheder med stressforløb, coaching, outplacement og undervisningsopgaver. Hun har arbejdet med mindfulness og meditation i over 20 år og udbyder jævnligt mindfulness-forløb samt egenomsorgsgrupper. Hun blev uddannet fra Københavns Universitet i 2002 og har frem til 2012 været ansat kommunalt og i psykiatrien. Hun er 47 år og har to skolebørn. ed en baggrund inden for skuespil og standup vil Andrea Søgård på underholdende vis blande oplæg, øvelser og spørgsmål fra deltagerne – for vi indlærer bedst med et smil på læben.
Workshoppen kan stå alene eller med suppleres med andre workshops til et sammenhængende kursus med fokus på glæde; visionboard, musikbillede, mindfulness, kostvejledning, turde-tale (hvor forskellige undervisere varetager forskellige workshops). Tjek kalenderen for næste kursus eller ring eller skriv for mere info.