Er sommerens varme sol og vandets blide favntag for dig koblet uløseligt til selvhad, selvkritik og pisk eller vaklen mellem selvfornægtelse, lynkure og laden stå til? Læs med her, hvis du har svært ved at stå rank i din bikini og gerne vil vide mere om, hvorfor det er så svært at tage dig ved hornene. Og hvorfor du måske skulle tage at vise dig selv lidt mere venlighed og selfcompassion i stedet…
Sikken en bikini-sæson, vi har haft – både ude og hjemme. Solen bragede ned, og man kunne bedst holde ud at være ude med så lidt tøj på som muligt. Bortset fra… dellerne, blegheden, behåringen… Meget gør det svært for mange kvinder at trække i bikinien, ranke ryggen og nyde dagen.
Mange lader helt være og holder sig på landjorden, ser på, overlader strandfjollerierne til andre – frygter brysternes dansen, eller at brystvorten pludselig hopper frem! Nogle suger maven ind. Andre går usynlige rundt og føler sig forkerte i bikinien. Flere ryger i den selvkritiske rumle med at slå sig selv i hovedet over ikke at have været mere standhaftig og opsætter nye mål, regler og regimer, mens en stemme taler selvværdet ned til ikke at tro på, at netop du kan gennemføre.
Strandtid kunne være så sjovt, hvis ikke der var så mange normer. Så mange rigtigt og forkert. Hvis ikke vores ydre fremtræden var så tæt forbundet med vores indre tryghed og selvværd.
Motiveres du af selvkritik?
Mange af os har prøvet at motivere os med pisk og gulerod – og bikini-sæsonen fungerer for nogle som en god fremadskridende trussel hen mod sommeren og igen på den anden side. Men de færreste af os motiveres af pisk og kritik, dvs. af angst. I hvert fald ikke på en god måde. Det kan være, vi kan true vores skolebarn til at lave sine lektier. Men omsorgsfuld, forstående opmuntring, hjælp og støtte, måske en kop te ved et fælles arbejdsbord kommer man helt andre vegne med. Og det gælder også, når vi skal motivere os selv. Prøv evt. at give Kristin Neffs TEDtalk 20 min af din tid til at høre hende punktere bl.a. myten om, at kritik får os ud af dovenskabens starthuller.
Egenomsorg og selfcompassion er det nye sort, fordi vi ligesom børn vokser af omsorg og støtte, af venlighed, af at turde møde virkeligheden og begå fejl og lære af dem. Og det tør vi kun, når der ikke står en kritiker klar til at sønderlemme os; når vi er trygge og elskede; når vi tør lege og ikke føler os forkerte, men blot menneskelige…
Møder du dig selv med venlighed eller kritik? Tjek hvor god du er til at vise dig selv omsorg her – og nej, du tager ikke omsorg fra andre ved at give dig selv noget. Det er ikke et nulsums-spil, men en muskel, der bliver stærkere, jo mere du træner den, på andre og på dig selv.
Mød dig selv med venlighed
Hvis self-compassion-testen gav dig et lille wake-up-call, så slås du måske også med stress, med at være lidt for flink, lidt for alvorlig og bekymret, med ikke at kunne sætte dig selv i første række (og have det okay med det), med at savne lethed og glæde i dagligdagen… Mangel på egenomsorg breder mistrivsel som ringe i vandet. Så tænk over, om der er bare eet lille sted, du kunne starte med at vise dig selv mere forståelse, venlighed, omsorg, accept…
Og hvis du gerne vil have hjælp til det, er denne gruppe måske noget for dig.
Gruppe?! Er det virkelig ikke noget for dig?! Læs mere i næste blogindlæg om, hvorfor netop det at arbejde sammen i en gruppe om en fælles problematik, kan bringe dig alenlangt. Eller lyt til en tidligere deltager: ’Tænk at et møde på 2 timer med en håndfuld fremmede kan sætte så store spor i én. Man kan jo kende mennesker hele sit liv uden at nå til de her samtaler’.