Begivenheder

Gratis online Mindfulness workshop

9. april 2020 (17:00 - 18:00)

Ballerup

Gratis online mindfulness-workshop Skærtorsdag 9/4 kl 17-18 med psykolog og mindfulness-instruktør Andrea Klinkby fra Pragmatiskmindfulness.dk.

Vi er mange, der savner at dyrke mindfulness sammen, som har fået aflyst workshops eller udsat kursus-start…

Derfor vil jeg gerne invitere alle interesserede til at deltage på https://zoom.us/j/747312181

Jeg vil guide to øvelser og tale om, hvordan man nemt kan bruge mindfulness i denne tid – kl 18 er der mulighed for at blive hængende ‘på tråden’ og stille spørgsmål. Jeg vil også vise biblioteket på balleruppsykologhus.dk/meditationer, hvor der er over 100 gratis guidede meditationer; man kan søge på type, længde mm.

Når du kommer ind i mit online-meditations-lokale, er din lyd slået fra – hvis du vil sige noget, kan du holde mellemrumstasten nede. Så kan alle høre dig. Du vælger selv, om du vil have video på og dermed, om vi andre skal kunne se dig.

Når du klikker på linket, beder zoom om lov til at installere en ‘client’ på din computer, hvis det er første gang, du bruger zoom. Det siger du bare ja til. Alternativt kan du hente en zoom-app ned til din tlf og være med derfra. Jeg åbner op for mødelokalet 5-10 min før, så du har god tid til at få teknikken til at virke, og sætte dig godt til rette, måske med puder og tæpper, en kop te eller andet, der er med til at gøre det til en rar stund for dig.

Jeg ved ikke, hvor mange, vi bliver – for workshoppen er åben for alle, så du må godt invitere andre med – hvis det bliver en succes, så gør jeg det nok igen.

Pas på jer selv og hinanden derude – og nyd nærværet og roen imens.