Begivenheder

Tirsdags-inspiration: Mellemrum (Pragmatisk Mindfulness)

10. september 2019 (17:00 - 19:00)

Ballerup

MELLEMRUM (Pragmatisk mindfulness)

ved kognitiv psykolog og mindfulness-instruktør Andrea Klinkby

Dukommerbedreigennemdagen – hvis du lægger nogle mellemrum ind.

Lær om, hvordan du bevidst kan lægge sunde åndehuller, pauser, skift, overgange og mikropauser ind – så din krop kommer i hvilepuls, din hjerne får genfundet overblikket, og du kan handle mere hensigtsmæssigt, effektivt og kreativt bagefter. Og skære ned på kaffe, sukker og andre stimulanser.

Mindre end et minut kan gøre hele forskellen.

På workshoppen præsenteres du for teorien bag fordelene ved mellemrum – og i særdeleshed præsenteres du for metoder og teknikker til at skabe og huske dig selv på at skabe mellemrum.

Du får konkrete værktøjer fra mindfulness, som du kan gå direkte hjem og på arbejde og bruge.

Og du får et indblik i, hvad det der mindfulness er og kan – og hvorfor det er så populært for tiden. Og hvordan det kan praktiseres af hvem som helst når som helst hvor som helst. Det er ikke reserveret for de mediterende, for vores dagligdag byder os så uendeligt mange øvebaner – vi skal bare lære at se dem og bruge dem og opdage effekten af at blive mere mindful. Dvs. mere tilstede i det, du foretager dig lige nu – og nu – og nu.

 

Tilmelding og spørgsmål til Andreas mail (klik her) eller på 27575248

Workshoppen er en del af Ballerup Psykologhus’ arrangementsrække, hvor du de fleste tirsdage fra kl 17 til ca 19 for 50 kr vil kunne lade dig inspirere af et emne fra psykologiens verden. Så hold øje med kalenderen.