Posts by psykolog og specialist i psykoterapi Dorthe Carlsen

Min farmor lærte mig at strikke, da jeg var 12 år. Den gang var det mest grydelapper, halstørklæder og tøj til Barbie. Sidenhen er det blevet til meget mere. Så meget at min mand kærligt omtaler det som Strikkeværket, og mange får hjemmelavede gaver til jul og fødselsdage. Der går ikke en dag uden strikketøjet er fremme.

Hvad har du lavet i dag? Hvordan gør du det?

Har du en hobby, syssel eller håndværks-mæssig interesse, der kan få dig til at glemme tid og sted?

Meget af det, vi som mennesker beskæftiger os med, handler om, hvad vi laver eller gør og ikke så meget om, hvad vi tænker. Det kan der være mange forklaringer på – en af dem er Craft-psykologi.

Craft-psykologi er psykologien bag menneskers passionsbårne engagement i skabelsen af noget materielt. Det være sig både håndarbejde i alle former, spille musik og håndværk, som vi får lov til at udføre med stolthed. Vi har brug for mikrosucceser i form af at følge processen i at skabe noget, og føle os kompetente i det, samtidig med, at vi sætter spor i verden. Det behøver ikke at have en nyttefunktion eller være blivende for at give os en følelse af velvære. Puzzlespil, Mandala tegninger, akvarel, krydsord og papirklip er alle eksempler på sysler, som er en repetitiv rytmisk bevægelse, der kan optage vores fulde opmærksomhed, give os velvære og nulstille kroppens indre uro og stress fornemmelser.

Hvorfor er det svært at slappe af, når vi laver ingenting?

Når vi ikke er igang med at lave noget aktiveres vores selvbevidsthedsnetværk i hjernen. Vi overvejer vores fortid og fremtid, vores status og bekymringer, vores sociale relationer og plads i verden. Hvilket i sig selv ikke lyder som et svært sted at være i tankerne, men vi er 4 gange så tilbøjelige til at fokusere på det negative i forhold til det positive, og derved kan vi øge vores generelle angstniveau ved at sidde og lave ingenting, mens tankerne rumsterer derudaf i forsøget på at forudsige, hvad der kommer og tage læring med fra hvad, der har været. Kierkegaard har kaldt det refleksionssyge. Fokuserer vi derimod på en færdighedskrævende aktivitet bliver selvbevidsthedsnetværket sat på pause. Det at lave en aktivitet, der skaber en reel oplevelse af at gøre noget, giver en oplevelse af kontrol, som nedbringer angstniveauet i kroppen.

FLOW

FLOW er teorien om optimale oplevelser. Vores opmærksomhed har 120 bit/sek. at gøre godt med, og vi kommer i FLOW, hvis vi bliver fuldt engageret og bruger hele opmærksomheden på én aktivitet. Det er der, hvor vi glemmer tid og sted – bare er helt opslugt af gøremålet. Det er der, hvor der ikke er noget stressrespons i kroppen. Der, hvor vi bliver nulstillet og kommer i trivsel.

Det er ikke alle opgaver, der kræver fuld opmærksomhed. Når vi for eksempel lytter bruger vi 50% af vores opmærksomhed, hvilket giver plads til koblet aktivitet. Hvis vi ikke laver noget, samtidig med at vi lytter, vil selvbevidsthedsnetværket begynde at gruble sideløbende med det, vi lytter på. Laver vi derimod noget samtidig med, at vi lytter, oplever vi afslapning og koncentration. Det er derfor mange sidder og kruseduller, klikker med kuglepennen eller finder strikketøjet frem fra tasken, når de skal lytte til en længere fortælling. Mange gør det også mens de taler i telefon, fjernsynet kører eller radioen spiller. FLOW er en særlig mental og kropslig tilstand, der kan opstå, når vi er i en tilpas udfordrende situation, hvor hele opmærksomheden er optaget, og vi oplever livet som optimalt.

Trivsel

Craft har en sundhedsfremmende virkning på niveau med motion. Det giver en oplevelse af indre ro, når vi laver en manuel aktivitet, som vi kan lide at lave og som har en passende sværhedsgrad. Vi får flere positive emotioner, vi oplever FLOW, vi finder ro gennem kontrol af opmærksomheden, vi oplever mening i vores præstationer og mestring. Vores problemløsningsevne og kognitive kapacitet øges – Vi oplever en masse mikrosucceser. Vi er i trivsel.

Ligesom motion er en halv til en hel time om dagen med craft-aktiviteter med til at opretholde vores sundhed og velvære.

Se/hør mere på:

https://annekirketerp.dk/craft-psykologigammel/teorien-bag-craft-psykologi

https://www.dr.dk/lyd/p1/brinkmanns-briks/brinkmanns-briks-2023/brinkmanns-briks-kan-strikketoej-goere-dig-lykkelig-11032321393

https://craftsundhed.dk/

De fleste af os bliver dagligt spurgt til, hvordan det går? Eller hvordan man har det? Og vi svarer troligt: ”Det går fint, tak!” Men ofte er det bare en sætning, vi siger, selvom det slet ikke går så fint endda. Der er ikke mange, der tør sige, hvordan vi har det sådan helt ærligt, da vi ofte er bange for at være svage, at være brokkehoveder, at åbne for Pandoras æske eller bliver pinlige over, at vi ikke har styr på livet. Vi går ofte i en forestilling om, at alle andre har det godt og har totalt styr på alt i livet, for det ser jo sådan ud…

Øv dig

Faktum er: Ingen har totalt styr på alt i livet, og vi har det alle af h… til en gang imellem. Så hvad skal der til, for at vi tør sige det højt uden at lyde svage eller brokkende, men med accept af, at der er gode og dårlige dage i livet? Det korte svar er øvelse. Jo mere vi taler om, hvordan vi faktisk har det, des mere finder vi ud af, at alle har udfordringer, og vi ikke er svage eller brokkende, fordi vi taler om alle aspekter af vores liv.

Tilsæt selvværd og egenomsorg

Det lidt længere svar er øvelse og selvværd samt en lille portion egenomsorg. Mennesker lærer gennem øvelse, så jo mere vi øver os i noget, jo lettere bliver det. Øvelse gør mester, men det er lettere at finde motivationen til øvelse, hvis vi tror på vores eget værd. Hvis vi helt grundlæggende tror på, at det vi gør er godt og lige så meget værd, som det andre gør, så bliver det lettere at turde tale om, hvordan vi faktisk har det, fordi vi så ”bare er og gør som alle andre”.

Den lille portion egenomsorg skal bruges til at bede om hjælp. Mange af os tror, vi skal klare al ting selv, og det er en fiasko at bede om hjælp. Det er ikke en fiasko at bede om hjælp, tværtimod så er det omsorgsfuldt for både dig selv og andre, da ingen er tankelæsere og kan gætte, hvad du gerne vil have. Det er lettere at overkomme udfordringer, hvis vi hjælpes ad med at komme igennem dem. Sig hvad du føler og mener og bed om det, du gerne vil have. Sammen er vi stærke!

Hvad vil du dele med andre i dag? Hvordan har du det rent faktisk i dag? Tør du sige, hvordan du har det?

Øv dig og øg dit selvværd i en omsorgsfuld lille gruppe

Hvis du gerne vil turde tale og sige, hvordan du har det, men måske er lidt nervøs for, hvordan andre vil reagere, så kan et turde-tale-kursus være noget for dig. Det er en lille gruppe, hvor alle kommer med samme ønske om at turde tale. Alle øver sig i at dele, men ingen deler mere, end de selv har lyst til. Vi åbner ikke Pandoras æske. Vi lærer at acceptere alle aspekter af vores liv. Vi taler om, hvordan kroppen helt naturligt spiller med, når vi fortæller om, hvordan vi faktisk har det. Vi hjælper hinanden med det svære, og vi ser ganske tydeligt, at alle mennesker er ligeværdige.

Det næste starter 23/3 kl 16.30-18.30 og der er endnu et par ledige pladser – hør mere om det eller tilmeld dig til psykolog Dorthe Carlsen.

Mange af os kender til en december, jul og nytår, hvor vi ikke gør, som vi plejer. Vi får ikke givet os selv egenomsorg, vi glemmer at motionere, vi spiser mere, drikker mere og hygger mere. Det er der som sådan ikke noget galt i, for det er også vigtigt, at vi skejer ud og lader stå til en gang imellem. Men mange af os ender derfor året med champagneglasset i hånden, kransekagen i munden og store nytårsfortsæt, hvor ALT skal ændres. Det er nu ved året begyndelse, at vi drømmer om at sætte i gang med ALT, hvad der er sundt og godt for os.

Genfind det, der virkede

Dog vil en stor del af så drastiske nytårsfortsæt ende i vasken med følelsen af fiasko siddende tilbage. Derfor skal vi begynde med det, der allerede virker. Før december havde vi nogle gode vaner, hvor egenomsorg, motion og spisning på den ene eller den anden måde var tilpasset vores hverdag. Begynd året med at genfinde plejer i form af, hvad plejer du at gøre for dig selv og dit velbefindende? Hvis vi tager mig som eksempel, så skal jeg igen til at gå på arbejde og lave yoga om morgenen inden resten af huset står op. Jeg skal igen huske at få frugt og grønt til hvert måltid og kun drikke alkohol i weekenden. Jeg skal tillade mig selv at nyde både en god bog og mit strikketøj. Hvad skal du genfinde?

Småt er godt

Når vi har genfundet plejer og de gode vaner, så kan vi se på om, der skulle være plads til en ny vane for vores velbefindende. Skulle der være plads til en lille ny vane, så gælder ordsproget: Småt er godt! Det er de små skridt, der gør den store forskel, for dem kan vi blive ved med at tage. Store skridt bliver vi trætte af at tage, da de er så krævende. Så hvad kunne være et lille skridt på vej mod en ny god vane for dig og dit velbefindende?

Igen kan vi tage mig som eksempel. Jeg drømmer som så mange andre om at være lidt mindre. Lige at tabe de der kilo, der har sneget sig på gennem tiden. Se lidt mere fit ud. Så kan man spørge sig selv, hvad det vil gøre for mit velbefindende at tabe et par kilo? Og ud over det åbenlyse i at mange ting bliver nemmere, hvis der ikke er overvægt at bære rundt på, så vil min selvopfattelse og dermed lyst til egenomsorg også blive forbedret.

Ingen kur, men en lille ny vane

Så hvad venter jeg på, hvorfor går jeg ikke straks i gang med en kur? Ja, det er jo netop det. En kur er noget jeg gør i en periode for så at stoppe igen. Hvorimod nye vaner er noget der forhåbentligt bliver en naturlig del af min hverdag, og dermed noget jeg gør for mig selv hver dag. Vi har talt om, hvilke vaner jeg skal genfinde efter en dejlig december med masser af hygge, konfekt, gløgg og mindre motion. Men hvad skal så være en lille ny vane? Hvad skal jeg bygge ovenpå, når de gode gamle vaner er genfundet?

Det ved jeg ikke helt endnu, men jeg ved det skal være ud fra tanken: ”Småt er godt!” Eller ”Lidt, men godt!”. Jeg vil vælge kvalitet frem for kvantitet.

Brug for inspiration?

Nogle gange kan det være svært selv at finde på nye tiltag. Nogle gange har vi brug for inspiration fra andre, så spørg omkring dig. Hvad gør dem omkring dig af små tiltag for deres eget velbefindende? Er der noget lignende du kan gøre for dit velbefindende? Har du brug for hjælp på vejen, så har vi i Ballerup Psykologhus stor erfaring med egenomsorg, mindfulness og som noget nyt et samarbejde med diætist Ulla Bahne – Vægt i balance, som vi fejrer med et nytårstilbud, der gælder hele januar.

Har du prøvet det, at halsen snører sig sammen og ordene forsvinder? Kender du nogen, hvor klappen gik ned? Råber Janteloven i dit øre: Du ikke skal tro, du er noget særligt?

Mange af os får ikke sagt, hvad vi mener, ved, føler eller oplever, når vi er blandt mennesker, vi ikke er 100% trygge ved. Halsen snører sig sammen og ordene forsvinder. Måske begynder sveden at pible frem, håndfladerne bliver klamme, og hjertet pumper derud af. Det lyder så nemt, når alle andre stiller sig op foran på talerstolen og fortæller vidt og bredt om, hvad de ved, hvilke holdninger de har, eller hvad de lige har oplevet.

Hvad er hemmeligheden ved at TURDE TALE?

Det sjove er, at der er ikke nogen hemmelighed. Det er bare at gøre det. Tal og byd alle kroppens små signaler velkommen. Forvent kropslige reaktioner, når du taler. Det er et bevis på, at du taler om noget, der er vigtigt for dig. Og til trods for at vi selv kan mærke kroppens små signaler, så er det faktisk de færreste, der opdager kroppens signaler hos andre. Sidst du hørte én tale, kunne du se pulsen var forøget? Kunne du se sveden pible? Og hvis du kunne se sveden, gjorde det så noget for din oplevelse af det, du hørte? Nej, vel?

Ødelægger kropslige signaler talen?

Vi tror ofte selv, at vores kropslige signaler ødelægger vores tale, men det gør de ikke. Kroppen fremhæver vores tale, så det virker langt mere autentisk på tilhørerne. Så prøv næste gang du selv skal sige noget foran andre, at sige hvad det er, kroppen gør: ”Puha, hvor jeg kan mærke mit hjerte banke lige nu” eller ”Nøj hvor jeg sveder – håber ikke I kan lugte mig ;-)”

Du kan også spørge dem, du kender, hvordan deres krop reagerede, da de sidst talte på jobbet, til festen, ved eksamen eller hvor der ellers bliver talt. Du vil finde ud af, at alle kroppe reagerer, når vi taler!

Sig hvad du føler og mener og bed om det, du gerne vil have

Et godt lille trick eller en huskesætning er: ”Sig hvad du føler og mener og bed om det, du gerne vil have!” Sætningen lyder så simpel, men faktum er, at de fleste af os går rundt uden at sige, hvad vi føler og mener og drømmer om, at andre kan gætte, hvad vi gerne vil have. Det skaber tit skuffelse, da ingen andre end dig selv ved, hvad du gerne vil have. Så tør du sige, hvordan du har det?

Vil du finde ud af mere omkring dig selv og din krop, når du taler? Vil du gerne kunne holde et oplæg eller en tale? Så kan et turde-tale-kursus måske være noget for dig. Se mere her

I næste blog-indlæg kan du læse mere om formålet med small-talk – og smutveje for at komme mere direkte til målet…