Begivenheder

Bliv klogere på dit overskud – workshop

24. august 2022 (16:00 - 19:00)

Ballerup

Du har deltaget eller deltager i en egenomsorgsgruppe eller på mindfulness-fortsætterholdet. Derfor har du arbejdet med egenomsorg, mindful selfcompassion og er vant til at arbejde i et gruppeformat, hvor vi deler lidt mere om os selv og inspireres af hinanden.

Det kan vi gøre på mange måder… bl.a. vha. et ‘brætspil’ om overskud. Her deler vi forskellige situationer med hinanden og ser på, hvilket psykisk overskud, vi havde og hvordan vi forvaltede det – og de andre supplerer med deres lignende situationer, erfaringer eller umiddelbare påvirkninger af deres overskud ifm. samtalen…

Det er svært at beskrive… Det skal prøves!

Så kom og vær med, når vi bruger brikkerne til at blive klogere på os selv og ‘de andre’. Der kan være 4-7 deltagere. En plads på workshoppen koster 500 kr og går efter først-til-mølle.

Da der vil være deltagere fra forskellige grupper, som ikke kender hinanden på forhånd, vil vi selvfølgelig bruge lidt tid på at skabe et trygt rum med en god gruppedynamik – derfor har jeg sat 3 timer af, så kan vi også lande med et par mindfulness- og MSC-øvelser indimellem og til start og slut.

Og selvfølgelig ingen brætspil uden snacks;-)

Caroline Heerup har udviklet brætspillet og O Sense teorien, der ligger bag – alt det (også spillet) kan du læse mere om på osense.dk og specifikt her om de 7 overskudstilstande på osense.dk/de-syv-overskudstilstande – ligesom du kan tilmelde dig eller læse hendes øjenåbnende blog-indlæg på linkedin.

Håber vi ses, og at du passer godt på dit overskud – Andrea