Kategori: Ikke kategoriseret

Kontrolsfæren er mine tanker og handlinger – og dermed er der for tiden virkelig meget, der ligger uden for min indflydelse. Jeg kan prøve på mindful vis at være med det, der er, og derigennem blive klogere på mig selv – og jeg kan træne teknikker til at styre mine tanker, så de ikke bekymrer sig om noget, jeg alligevel ikke kan gøre meget ved. Men nogle gange er det sværere end andre at lade være med at bekymre sig om noget uden for ens kontrolsfære…

Vi skal snart på skiferie, og det vælter jævnligt ind med beskeder om, at folk man har været sammen med (eller nogen, de bor sammen med) har fået en positiv corona-test. Uhhhh når vi mon alle fire at holde os smittefri til første skiferie i 2 år? Hvilke forholdsregler skal vi tage?

Kontrolsfæren er mine tanker og handlinger

Stoicismen, den kognitive psykologi og mindfulness, som alt sammen ligger til grund for min undervisning og terapi, siger, at det eneste, der ligger inden for min kontrolsfære, er mine tanker og mine handlinger. Men nogle gange løber mine tanker løbsk og synes ret så svære at kontrollere. Andre gange prøver jeg at kontrollere ting uden for mig selv ved at påvirke dem og prøve at udregne, hvordan og hvornår jeg skal påvirke dem for, at der er størst chance for at opnå det resultat, jeg håber på.

For det er tricky med de der handlinger – der er jo større risiko for at blive smittet, hvis jeg deltager i 6 timers opfølgende førstehjælpskursus med 20 andre, end hvis jeg ikke gør. Så det har jeg meldt afbud til. Men jeg kan jo være uheldig at blive smittet af bare eet menneske, jeg møder – ligesom jeg kan være heldig ikke at blive smittet på kurset. Så hvorvidt jeg bliver smittet eller ej, er uden for min kontrolsfære. Men jeg prøver med mine handlinger at påvirke sandsynligheden for det ønskede udkomme. Til en vis grad. For jeg burer mig ikke inde og holder online-sessioner som sidste år. Hvorfor ikke? Hvor trække stregen?

Det rigtige, sunde valg for mig

Ja, her trækker jeg på selvsamme psykologiske og filosofiske grundlag og mærker efter, hvad der er sundt for mig. Hvad der føles rigtigt for mig. Det er sundt for mig at mødes med andre mennesker live. Det giver mere værdi, for dem og mig. og jeg vil ikke give ekstra næring til bekymringstankerne ved at lade dem bestemme og bure mig inde. Jeg prøver at lytte indad og finde den balance, der er rigtig for mig. Den, der matcher mine værdier, holdninger og det, jeg tror på.

Mindfulness: At være med det, der er

Jeg prøver på mindful vis at være med det, der er: Uvisheden, magtesløsheden og frygten – derigennem kan jeg også mærke, hvor gerne jeg vil på skiferie og hvor glad jeg er for at stå på ski. Jeg mærker min glæde over Skiklubben Hareskov og over at trække i Batman-kostumet og dele ’Batmobiler’ aka ’Bilar’ ud til mine elever, når de har været modige eller har brug for brændstof på pisten. Jeg mærker glæden ved mit job som psykolog og mindfulness-instruktør og ved at være sammen med og hjælpe andre mennesker.

Jeg mærker, hvem jeg er, hvad der er vigtigt for mig, hvad der er af følelser og tanker i mig. Jeg bliver klogere på mig selv – og når tankerne er ved at få overtaget, så bruger jeg vejrtrækning, sætninger eller en anden mindfulnessteknik til at flytte mig fra de tanker til nogle andre. Det kræver træning og vedholdendenhed ja, men først og fremmest visheden om, at jeg kan. Jeg kan faktisk styre de der tanker – og det skal jeg gøre i den kommende tid frem mod skiferien.

Hvis du også synes, det er svært og kunne have gavn af nogle af de teknikker, den viden og de overvejelser. Så er der stadig ledige pladser både på min 4-timers mindfulness-workshop i Hillerød 1. februar og mit 8-ugers kursus i pragmatisk mindfulness til marts. Jeg håber, begge dele bliver live – men er sørme også blevet ferm til online-undervisning og hybrider. Og jeg glæder mig til på turen op gennem Sverige at blive endnu skarpere på kontrolsfære og stoicismens andre omdrejningspunkter ved at lytte til den anbefalelsesværdige bog ’Det hele handler ikke om dig’ af Niels Overgaard.

Mange af os kender til en december, jul og nytår, hvor vi ikke gør, som vi plejer. Vi får ikke givet os selv egenomsorg, vi glemmer at motionere, vi spiser mere, drikker mere og hygger mere. Det er der som sådan ikke noget galt i, for det er også vigtigt, at vi skejer ud og lader stå til en gang imellem. Men mange af os ender derfor året med champagneglasset i hånden, kransekagen i munden og store nytårsfortsæt, hvor ALT skal ændres. Det er nu ved året begyndelse, at vi drømmer om at sætte i gang med ALT, hvad der er sundt og godt for os.

Genfind det, der virkede

Dog vil en stor del af så drastiske nytårsfortsæt ende i vasken med følelsen af fiasko siddende tilbage. Derfor skal vi begynde med det, der allerede virker. Før december havde vi nogle gode vaner, hvor egenomsorg, motion og spisning på den ene eller den anden måde var tilpasset vores hverdag. Begynd året med at genfinde plejer i form af, hvad plejer du at gøre for dig selv og dit velbefindende? Hvis vi tager mig som eksempel, så skal jeg igen til at gå på arbejde og lave yoga om morgenen inden resten af huset står op. Jeg skal igen huske at få frugt og grønt til hvert måltid og kun drikke alkohol i weekenden. Jeg skal tillade mig selv at nyde både en god bog og mit strikketøj. Hvad skal du genfinde?

Småt er godt

Når vi har genfundet plejer og de gode vaner, så kan vi se på om, der skulle være plads til en ny vane for vores velbefindende. Skulle der være plads til en lille ny vane, så gælder ordsproget: Småt er godt! Det er de små skridt, der gør den store forskel, for dem kan vi blive ved med at tage. Store skridt bliver vi trætte af at tage, da de er så krævende. Så hvad kunne være et lille skridt på vej mod en ny god vane for dig og dit velbefindende?

Igen kan vi tage mig som eksempel. Jeg drømmer som så mange andre om at være lidt mindre. Lige at tabe de der kilo, der har sneget sig på gennem tiden. Se lidt mere fit ud. Så kan man spørge sig selv, hvad det vil gøre for mit velbefindende at tabe et par kilo? Og ud over det åbenlyse i at mange ting bliver nemmere, hvis der ikke er overvægt at bære rundt på, så vil min selvopfattelse og dermed lyst til egenomsorg også blive forbedret.

Ingen kur, men en lille ny vane

Så hvad venter jeg på, hvorfor går jeg ikke straks i gang med en kur? Ja, det er jo netop det. En kur er noget jeg gør i en periode for så at stoppe igen. Hvorimod nye vaner er noget der forhåbentligt bliver en naturlig del af min hverdag, og dermed noget jeg gør for mig selv hver dag. Vi har talt om, hvilke vaner jeg skal genfinde efter en dejlig december med masser af hygge, konfekt, gløgg og mindre motion. Men hvad skal så være en lille ny vane? Hvad skal jeg bygge ovenpå, når de gode gamle vaner er genfundet?

Det ved jeg ikke helt endnu, men jeg ved det skal være ud fra tanken: ”Småt er godt!” Eller ”Lidt, men godt!”. Jeg vil vælge kvalitet frem for kvantitet.

Brug for inspiration?

Nogle gange kan det være svært selv at finde på nye tiltag. Nogle gange har vi brug for inspiration fra andre, så spørg omkring dig. Hvad gør dem omkring dig af små tiltag for deres eget velbefindende? Er der noget lignende du kan gøre for dit velbefindende? Har du brug for hjælp på vejen, så har vi i Ballerup Psykologhus stor erfaring med egenomsorg, mindfulness og som noget nyt et samarbejde med diætist Ulla Bahne – Vægt i balance, som vi fejrer med et nytårstilbud, der gælder hele januar.

I blog-indlægget ’Egenomsorg er da bare et psykolog-ord, der undskylder svaghed og egoisme’ henviste jeg til Kristin Neffs artikel ’5 myths of selfcompassion’. I dette blog-indlæg vil jeg tage fat på de sidste 3 myter og forklare, hvorfor egenomsorg er det stik modsatte af selvmedlidenhed, dovenskab og narcissisme. Når vi kan være med vores egne knap så kønne sider og vanskeligheder og se dem som alment menneskelige, får vi overskud og større medfølelse og omsorg for andre også. Så motiveres vi af et ønske om sundhed og udvikling frem for en frygt for værdiløshed og afvisning.

Selvmedlidenhed?

Hvis vi har ondt af os selv, er det fordi, vi sidder fast i en forestilling om, at det burde være anderledes, at jeg ’skrev kontrakt på det problemfrie liv’. Hvis vi derimod med åbne øjne – som vi træner gennem mindfulness (opmærksomt nærvær i nuet) – forholder os til det, der rent faktisk sker, så bliver vi ikke så opslugte af smerten. Så kan vi bedre se, at livet er vanskeligt for alle, inklusiv mig – og den følelse af, at det er almenmenneskeligt og at være en del af et fællesskab, vi derved opnår, gør at vi i mindre grad isolerer os med smerten og/eller skammer os over, at dette er overgået mig. For det kan jo ske for enhver.

Dermed får vi lettere ved at bede om og tro på, at vi kan få hjælp fra andre. Vi slipper lettere episoden frem for at blive ved at gruble over den. Måske derfor viser forskningen, at mennesker, som er dygtige til at udvise egenomsorg, har bedre mentalt helbred og lider mindre af angst og depression.

Dovenskab og blødsødenhed?

Når vi vælger at gruble over en episode, er det ofte for at lære af vores fejl, så det ikke sker igen. Vores hjerner og opvækst er fuld af fejlfinderi, og dermed får vi en tendens til at tro, at vi skal motivere med selvkritik – og at hvis ikke, vi bruger pisk og gulerod, så bliver vi noget så dovne (læs i øvrigt blog-indlægget ’Din motivation afhænger af din tilstand’).

Hvis vi ikke er gode til egenomsorg, så styrter vi rundt for at tage os af alle mulige andre. Så er vi så udmattede, at vi naturligvis frygter ikke at kunne rejse os fra sofaen igen, hvis vi stopper op. Derfor frygt for stagnation. og vasketøjsbunker, der hober sig op. Men hvordan motiverer vi vores børn? Med anerkendelse, støtte, opmuntring, forståelse, ’det sker for alle – prøv igen’. Kort sagt med omsorgsfuldhed.

Flokdyr ønsker at bidrage til fællesskabet – kloge hjerner vil bruges

Mennesket er af natur ikke dovent, men et flokdyr, der ønsker at bidrage til fællesskabet. Et dyr med en kæmpehjerne, der vil bruges og får kæmpe dopaminkick i belønningscentret, når vi har løst en udfordring. Så når du har fået hvilet ud, så vil du have lyst at udrette noget – og det er så meget rarere for os selv og dem omkring os, når gejsten driver aktiviteterne. Når vi er drevet af ønsket om sundhed frem for frygten for at være værdiløs. Medfølelse giver os den tryghed, der skal til, for at vi tør se os selv klart og dermed kan udvikle, modne og forandre os med plads til fejl undervejs.

Narcissisme og ligegyldighed?

At gå til psykolog bliver af nogle anset for selvoptaget navnepilleri, af andre som noget for syge mennesker og af flere og flere som en god og vigtig investering i selvudvikling og bedre liv for os selv og dem omkring os.

Siden 80’erne har man været bekymret over den stigende narcissisme i vores kultur, hvor flere og flere mennesker er mere og mere optaget af deres egen fremtoning, af at være bedre end andre – drevet af en angst for ikke at være god nok og blive afsløret og fundet for let.

Egenomsorg hviler på selv-accept af hele den, jeg er, med mine fejl og mangler – og på en forståelse af, at det er almenmenneskeligt at have disse fejl og mangler. Egenomsorg hviler således på en sammenligning med andre, der dyrker hvor ens vi er, frem for narcissismen, der søger at booste et lavt selvværd ved at bilde sig ind eller fokusere på dér, hvor man er bedre end andre.

Egenomsorg leder til øget omsorg for og medfølelse med andre

Narcissisten vil derfor ofte virke ligegyldig over for andre mennesker og deres behov, hvorimod mennesker med en høj grad af egenomsorg genkender sig selv i andre, hvilket skaber et bånd. Når vi kan være med os selv og vores knap så kønne sider, kan vi være mere overbærende over for os selv og andre. Vores grad af omsorg og medfølelse øges ikke blot for os selv men også for andre. Også fordi vi ved ikke at være opslugt af selvoptaget selvmedlidenhed, fremtoning og fejlretten får mere overskud til vores medmennesker.

Vi ønsker vores flok det godt, og det er nok derfor, vi er begyndt at klappe i hænderne, når andre udviser mere egenomsorg (jf. blog-indlægget: ’Egenomsorg er da bare et psykolog-ord, der undskylder svaghed og egoisme), også selvom det nogle gange går ud over den, der klapper.

Vil du blive bedre til egenomsorg? Så læs om egenomsorgsgrupperne – den næste med ledige pladser starter til marts/april kl 13.30-16 på 4 torsdage i lige uger. Du kan reservere plads her.

Der er behov for andre råd og mere kreative løsninger, når den enlige eller den solo-selvstændige skal håndtere stress – for der er ikke de samme naturlige hjælpere at overlade roret og opgaverne til. Og det er svært at prioritere egenomsorg og ro, når andre er dybt afhængige af én. Det mindede min undulat mig om, for den mistede sin mage, før sidste æg var klækket. Heldigvis har den mig, ingen fjender og mad ad libitum. Men hvor finder hårdt pressede enlige og solo-selvstændige gode råd og hjælp?

Jeg ved godt, jeg bryder mit løfte om at skrive om, hvorfor egenomsorg ikke selvmedlidende, doven narcissisme – det holder jeg en anden dag. For livets gang har ramt mig (i bogstaveligste forstand) og fået en gammel tanke op at rumle igen. Så i dag skal I læse om en enlig undulatmor. Min enlige undulat-mor. Hun mistede nemlig sin mage endnu før det sidste æg var klækket (og vi mistede vores elskede, hundeagtige, fjerede kammerat, og det hører I sikkert mere om i et indlæg om at bearbejde tab).

Kan hun klare den?

Undulatmor har siden da haft travlt med at fodre unger, så travlt så hun i starten ikke selv spiste eller drak. Hun spejdede ofte efter ham, som plejede at komme med mad og nus, så snart hun stak hovedet ud af redekassen. Vi spurgte nettet til råds og fandt i min datters gamle legetøj små porcelæns-tekopper, som kunne stilles inde i redekassen og brødføde hende (og de 3 unger, hun også skal spise for), hvis bare man fylder op 3-4 gange dagligt.

Men hvad med afføring og vand, når nu hun ikke vil forlade de små eller er så udmattet, at hun ikke orker at bevæge sig hen til drikketruget? Jeg begyndte nu at række drikketruget op til hende, når hun sad i glughullet. Og at nusse hende, når hun stak hovedet ud. Hun træder desuden gerne op på en finger og lader sig på den føre ud af buret, forretter sin nødtørft og har derefter tydeligvis travlt med at blive ført retur til redekassen.

Egenomsorg viger til fordel for det stærke yngelpleje-instinkt

Ville hun have kunnet klare mortjansen alene uden mig til at agere supporterende undulat-far? Ville hun have prioriteret egenomsorg og fået spist og drukket, eller ladet sig sluge op af omsorg for ungerne?

Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at det tilsvarende er svært for enlige forældre at følge rådene i det gængse stress-materiale, fordi det hele tiden antager, at der er en partner og en chef, der kan tage over, så den stressede kan give slip og mærke, hvad hun har brug for. Få spandevis af ro og vise sig selv egenomsorg.

Men yngelplejeinstinktet er stærkt – ikke kun hos undulater – og ungernes behov, havdenten det er mad, kram, udredning af konflikter eller deltagelse i klippe-klistredag, er bare svære at udlicitere for den enlige forælder. Derfor savner jeg – og de enlige forældre – en bog til dem.

Og rådene i den bog kunne måske også hjælpe den solo-selvstændige, der ikke har en chef at slippe det hele til. Nu ligger jeg heldigvis kun med influenza denne uge – og det har været en stor fordel for min undulat, der har kunnet få support lige på rette tid og sted, fordi vi har stillet buret lige vsa. sofaen, så jeg kan holde øje med hendes mindste vink.

Men en uge væk som solo-selvstændig kræver megen koordinering af nye tider til de kursister og klienter, der må aflyses. Det kræver rigtig mange mails og tanker i et feberhedt, snotfyldt hoved. Skal jeg så kun melde mig syg 75% ift. min sygesikring, når jeg har arbejdet lidt? Fordi jeg har været nødt til det. Gid jeg havde kunnet ringe til en sekretær eller chef, og nogen havde kunnet tage sig af mine arbejdsopgaver eller i det mindste bare af aflysningerne og koordineringen.

Men der er – ligesom med den enlige forælder – ikke nogen til at tage over. Der er nogen, som er afhængige af én, og der er en fremtid, som skal sikres.

Også for mange solo-selvstændige er det svært at følge de gængse stress-råd. Især dem, der gælder, hvis først man er lagt ned. For man kan google sig frem til mange, udmærkede råd for at undgå stress som enlig og selvstændig, men hvad når man har fået stress?

Hvem kan gribe min ansvarsfølelse?

Jeg ville ønske, der snart var en klog, som kastede sig over den svære opgave med en bog til alle dem, der ikke bare kan kaste ansvaret fra sig for en periode – og jeg tror også, den kunne hjælpe alle dem, der måske kunne, hvis de virkelig insisterede. Men som ikke har erfaringer med det; som er skræmt fra vid og sans ved at skulle gøre det; som ved det vil koste dem selv eller andre dyrt at gøre det; som skal være lige så kreative som solo-selvstændige og enlige for at skaffe sig hjælp eller på anden måde føler sig eller er bundet af et kæmpe ansvar.

Jeg tror, min undulat klarer den – med hjælp fra en menneske-‘bonusfar’. Mit liv som mor og solo-selvstændig er godt nok også blevet nemmere, efter der trådte en bonusfar ind på scenen. Men giv mig nogle råd at give til dem uden bonusfædre – for uden selv at indtage føde og væske, så dør både undulatmor og unger. Og uden egenomsorg, så ’dør’ også noget væsentligt i et menneske og dets børn.

I mine grupper prøver vi at finde veje til mere egenomsorg for den enkelte, hvad end deres udfordringer er. Det er nogle gange svært, men altid dybt inspirerende. Ligesom det er inspirerende nu på 5.dagen efter hendes tab, at se undulatmor live mere op.

Egenomsorg er blevet det danske ord, jeg bruger for mindful selfcompassion. Det handler om at omfavne den, der oplever noget smertefuldt, med venlighed, varme, og forståelse og at gøre en indsats for at berolige, trøste og hjælpe. Når der sættes egen eller self foran, så det bliver til egenomsorg eller selfcompassion, og så handler det om at rette den varme, omsorg og hjælpsomhed mod én selv – og pludselig får rigtig mange det meget svært med begrebet. For så er det som om, det pludselig rimer på egoisme, narcissisme, svaghed, dovenskab og selvmedlidenhed…

Kristin Neff, ph.d og professor, som de sidste 15 år har beskæftiget sig med selfcompassion og anses for førende på feltet, har skrevet en formidabel artikel, hvor hun går i kødet på disse 5 myter. Den kan læses her.

Egoisme?

I blog-indlægget ‘Egenomsorg er en forudsætning for ægte og vedvarende omsorg for andre‘ argumenterede jeg for, at egenomsorg netop er en forudsætning for at kunne yde ægte og vedvarende omsorg for andre. Vi skal betragte det som en muskel, der bliver stærkere, jo mere vi træner den, frem for som en mængde, der tages fra, hver gang, vi giver omsorg til nogen.  Bare tænk på kram og mange andre situationer, der gør både giver og modtager godt. Forskningen viser, at jo mere omsorgsfulde forsøgspersoner blev over for sig selv, jo mere blev de det også over for andre – og de undgik at brænde ud. Udbrændthed er den klassiske belastningsreaktion for omsorgspersoner, der ikke kan passe på sig selv, samtidig med at de yder omsorg for andre.

Der skal benzin på bilen, for at den kan køre ud og hjælpe andre. Derfor er vi nogle gange nødt til at afvise at yde andre omsorg for at kunne yde os selv omsorg. men ‘nødt til’ er også i den helt anden ende at spektret end ‘egoisme’ – og de der frygter at være egoistiske, står ofte meget tættere på ‘nødt til’ og på stress-og udbrændtheds-afgrunden, end de er klar over.

Svaghed?

Så er de vel bare svage? Nej, egenomsorg er en af de stærkeste kilder til at cope med og være robust i svære tider – fordi man tør se virkeligheden i øjnene og arbejde med den, frem for at fremstå stærk ved at stuve følelserne af vejen og dermed ikke få dem bearbejdet. Så når du går igennem svære tider, vil du da relatere til dig selv som en allieret ven eller en fjende? Kan du indse dine fejl, tilgive dig for dem og komme videre, viser du dig egenomsorg og styrke.

Der skal meget styrke til at sige fra – jo mere vi øver det, jo bedre bliver vi til det. Og ofte handler egenomsorg om at passe på sig selv ved at sige fra over for andres behov og ønsker.

Egenomsorg handler om at stå op for sig selv og sine værdier. Gøre det, der føles rigtigt – for mig lige nu. Og kunne forblive stående trods de konsekvenser og den shitstorm af andres meninger eller skuffelse, det kan medføre – men har du lagt mærke til, at for det meste findes den shitstorm og alle de forfærdelige konsekvenser jo kun i vores bekymrede tanker?

Klapsalver?

Efterhånden er vi begyndt at rose hinanden for det – og prøve at hjælpe hinanden til at gå ud af den forældede Flinkeskole. Men lige når det gælder os selv, sidder der den der snert af, at jeg ikke kunne ’klare mosten’, var selvcentreret… Men hvis vi lytter godt efter, så sidder der også en lillebitte tanke, der ved, at det var godt og nødvendigt at gå i tide; at det ikke havde gjort nogen godt at slide os selv op; at ved nogle gange at sige nej, så kan vi bedre sige helhjertet ja og blive ved at være der for dem, det virkelig gælder. De nærmeste, som oftest er dem, der betaler prisen, når vi ikke kan passe på os selv.

I gruppeforløbet ’Egenomsorg i stedet for stress, tilsidesættelse og tungt sind’ hjælper vi hinanden til at få øje på mønstrene, på de små succes’er og på at dyrke endnu flere af dem. Kort sagt med at gå ud af Flinkeskolen og ind i en voksen, ansvarlig varetagen på sig selv. Skal du være med, når vi starter et nyt forløb på 5 gange den 3/12?

Læs med i de næste blog-indlæg, hvor myterne om at egenomsorg er selvmedlidenhed, dovenskab og narcissisme kommer under lup – eller snup dem alle 5 i Kristin Neffs version.

I mange år har vi brugt pisk/gulerod til at motivere os selv. Mange af os halser rundt af frygt for, at vi ikke får, det vi drømmer om, altså guleroden, eller hvad der vil ske, hvis vi ikke gør dit eller dat.

Nu har man fundet ud af, at motivation handler langt mere om, hvilken tilstand man befinder sig i, og at finde ud af, om den kan ændres.

Tryg, alarmeret eller modløs

Overordnet taler vi om 3 tilstande.
Der er den, hvor du er tryg. Den er præget af åbenhed, nysgerrighed, kreativitet, leg og nem interageren med andre mennesker.

Så har vi den tilstand, hvor du er mere i alarmberedskab. Du har flere tanker, der handler om, hvis jeg ikke….., så ….. Det er ligesom det, der motiverer dig fx hvis jeg ikke får trænet, så finder jeg aldrig en kæreste… Du vil have fokus på at handle, sige fra, gå din vej.

Og så er der den tredje tilstand, som kan være mere opgivende. Du står måske op om morgen, fordi det gør man, men hvorfor? Der kan det mere være følelsen af modløshed, ensomhed, at være et offer for livets omstændigheder, som er dominerende.

Det er ikke sådan, at vi befinder os konstant i én tilstand. Det kan variere meget. Ofte har vi dele af os selv, der fungerer, står op og går på job, passer børn eller, hvad vi nu gør. Så kan der være andre dele, som titter/vælter frem i forskellige situationer. Måske når vi er alene, eller når vi er sammen med familien. De kan være mere dårligt regulerede. Det afhænger alt sammen af, hvad der ligger til grund for, at du befinder dig i de forskellige tilstande.

I Ballerup Psykologhus kan vi hjælpe folk til at blive bevidste om, hvor de befinder sig. Og hvordan man trygt og roligt kan komme i kontakt med de dele af os selv, som måske lever i en mere alarmeret, dissocieret eller opgivende tilstand.

Kropsterapien Rosenmetoden

I kropsterapien Rosenmetoden går vi ind med vores berøring og med ord og tager kontakt til de her dele. Det handler ikke om at fixe folk, men mere om at blive bevidst, mærke en tryg og nærværende berøring og tilstedeværelse. Og derved begynde at åbne for mere livsglade og motiverede tilstande i os selv.

Hvis du allerede føler dig tryg her i verdenen, så kan det være, du gerne vil assisteres til at få flere potentialer frem i lyset.

Er du meget stresset og i alarmberedskab, så kan det være, at du mangler hjælp og støtte til at blive mere tryg og afslappet.

Er du modløs og føler dig fanget i din krop, måske helt har haft en tendens til at forlade din krop, så kan det være, du mangler hjælp til trygt at kunne mærke dig selv igen og få kontakt med følelser og behov, som har været gemt væk.

Miniworkshop om motivation og tilstande

I Ballerup Psykologhus kan du lære mere om tilstande og motivation på miniworkshops 26/10 + 11/11 kl 17-19.30.

Aftenerne er interaktive, det vil sige, at de bærer præg at de tilstedeværende. Hvilken tilstand er deltagerne i, hvilke spørgsmål bliver der stillet. Der vil være en øvelse, hvor I bliver guidet til at mærke Rosenberøringen og den kontakt, den kan skabe med tilstanden i jer selv. Der vil være en demonstration på en af deltagerne, så …. Jeg glæder mig. Det plejer altid at blive nogle meget hyggelige og spændende aftener. De er aldrig ens, fordi mennesker er forskellige. Der er kun få pladser per gang, så alle får noget ud af det. Der vil blive serveret kaffe/the og lidt snaks.

Grundkursus i Rosenmetoden

Tænker du allerede nu, at det her må jeg da gå mere i dybden med, så kan du tilmelde dig et Grundkursus d. 6-7 nov. eller 26-27 feb. Det koster 2500 kr. Kurset er en introduktion til Rosenmetoden. Den læres gennem din egen personlige udvikling, så det er både for dig der vil udvikle dig og søger inspiration – og for dig, der er interesseret i at blive uddannet til kropsterapeut i Rosenmetoden.

Egenomsorg i gruppe – frem for stress, tilsidesættelse og tungt sind

Hvis du ønsker at arbejde med at få dine tanker, følelser og handlinger til at blive mere venlige og omsorgsfulde over for dig selv og derved komme i den mere trygge tilstand, hvorfra den ægte, kreative, sprudlende motivation strømmer, så læs mere om den gruppe psykolog Andrea Klinkby starter 5/11.

Og læs med i næste blog-indlæg, hvor hun udfordrer flere af myterne om egenomsorg; svagt, selvmedlidende, dovent, narcissistisk, egoistisk… Egoismen blev allerede udfordret i forrige blog-indlæg. Så oktobers blog-indlæg står virkelig i egenomsorgens tegn.

Kunne du have gavn af at lære og træne med andre i egenomsorgsgruppen, som starter 5/11? Egenomsorg handler om, med god samvittighed, at blive bedre til at sige fra og være god ved dig selv – både til gavn for dig og dem omkring dig. Desværre føler mange ofte, at de tager omsorg fra andre, når de yder omsorg til sig selv.   At egenomsorg ikke er egoistisk, men derimod altafgørende for, at vi kan yde god omsorg for andre, fik jeg et rigtig godt argument for, da jeg var på hjertestarterkursus i september.

Sørg for dit underlag først

Instruktøren fortalte os, at vi skal huske at fjerne sten, glasskår og andet, der kan give os en ubehagelig siddestilling, FØR vi kaster os over at give den bevidstløse hjertemassage – for ellers kan vi ikke blive ved med at give ordentlig hjertemassage i al den tid, det kræver. Og dermed at det er bedre at komme lidt senere i gang med hjertemassagen og først tænke på os selv.

Min supervisor brugte for mange år siden en matafor: Som akut krisepsykolog skal din redningshelikopter stå klar, fuldt optanket og serviceret, så du kan springe lige ud i den.

Ligesom vi skal tage iltmasken på os selv først – eller som plejer lade de ældre falde for ikke at risikere en rygskade og dermed fratage de ældre en plejer. Min kusine glemte det og rakte ud efter den ældre en af de gange, hvor det ikke gik godt – for det falder os ikke naturligt at lade en anden falde. Og heller slet ikke, når vi skal sige fra for at passe på os selv og skuffe andre, når vi ikke nåede det aftalte, ikke kan hjælpe eller må bede om hjælp fx til at prioritere – for ikke at gå ned med stress og i en længere periode fratage omgivelserne en god medarbejder, forælder, kæreste eller ven. Eller for hurtigere at komme på benene efter en periode med stress eller andre tunge byrder.

Bliv inspireret, motiveret og bekræftet af andre

Jeg synes stadig, det er svært. Men når jeg fjerner forpligtelser, bliver jeg belønnet med god søvn og overskud og en pludselig lyst til at gøre noget af det, der før var en tung forpligtelse. Når jeg hører andre, der har sluppet selvbebrejdelsernes hammer, vist sig selv respekt eller prioriteret det, der gjorde dem godt, så inspireres jeg til mere egenomsorg.

Derfor er det en kæmpe hjælp at træne det sammen, at være vidner til hinandens udfordringer og fremskridt og modtage støtte, inspiration og sparring – at hente hjælp i formidlet teori og forskning – at forstå egenomsorg ikke er egoistisk, først med hovedet og efter mange, mange erfaringer også med hjertet.

Næste gruppe starter 5/11, og der sidder måske nogle, som har (haft) stress; har gået for længe i Flinkeskolen; har tankemylder og bekymringer; går igennem en hård periode; vil træne at sige ja, nej og pyt; ønsker mere glæde og lethed; vil lære om mindful selfcompassion – og dig?

Gruppe – er det noget for mig?!

Når mennesker er sammen, påvirker de hinanden. Vores problemer og trivsel handler altid i en eller anden forstand om vores forhold til andre: Hvordan vi har det med os selv, hænger sammen med, hvordan vi har det med andre mennesker. Derfor udvikler du dig hurtigt gennem gruppeforløb.

Effekten af at sparre med hinanden – blive spejlet og inspireret – reflektere sammen – har siden tidernes morgen omkring lejrbålet været uvurderlig ift. de livskriser, vi går igennem.

Mange almindelige mennesker føler sig alene og forkerte eller anderledes med deres udfordringer, opførsel, tanker eller følelser. Mange tænker, de er svage, ude af stand til at klare tingene og tage den nødvendige vare på sig selv. Mange finder det befriende at dele tanker og følelser med andre. Læs blot, hvad 2 deltagere skrev efter første gang:

Jeg havde en rigtig god oplevelse og er beæret over at i alle delte jeres historier så åbent. Det er jo ikke sådan en snak man normalt har på gaden, selvom jeg nogle gange tænker, at det kunne være godt, hvis man i gang i mellem kunne fjerne facaden og så bare snakke åbent med hinanden og med respekt for det den anden siger.

 Tusind tak for sidst. Tænk at et møde på 2 timer med en håndfuld fremmede kan sætte så store spor i én. Man kan jo kende mennesker hele sit liv uden at nå til de her samtaler. Vores første møde har fyldt meget for mig – på den gode måde – og jeg er rørt og ydmyg over at være en del af det strukturerede fællesskab, vi allerede er. Tak for at dele så åbent og ærligt, og tak for de breve, der er kommet siden da.

I næste blog-indlæg skriver certificeret Rosenterapeut Anja Huss om fordelene ved at være motiveret fra en tryg tilstand frem for vha. pisk eller gulerod – i det følgende tager jeg fat på nogle flere af myterne omkring egenomsorg; svag, selvmedlidende, dovent, narcissistisk, egoistisk… Så oktobers blog-indlæg står virkelig i egenomsorgens tegn.

Du kender sikkert til det at have sovet dårligt, at få det forkerte ben ud af sengen eller andre former for ubehagelige tilstande i kroppen. Alle livets oplevelser filtreres gennem disse tilstande, og det kan føles temmelig ubehageligt at være til.
På samme måde er det med spændinger i kroppen. Du oplever verden gennem de tilstande, som de skaber.

Tilpasning vha. muskelspændinger
Som mennesker er vi fuldstændige afhængige af, at nogen tager sig af os, når vi er små. Vi gør derfor, hvad der skal til, for at tilpasse os. En af måderne er, at vi undertrykker følelser, som ikke er velsete. Det gør vi ved at spænde op i musklerne forskellige steder i kroppen.
Du kender nok fornemmelsen af at få en klump i halsen, når du er ved at græde, eller en knude i maven, hvis du bliver nervøs. Begge fornemmelser er spændinger, som undertrykker det naturlige udtryk henholdsvis gråd og utryghed.

Er du angst eller overansvarlig?
Rosenmetoden er en kropsterapi, hvor vi med en blid og nærværende berøring tager kontakt til de med tiden ubevidste muskelspændinger. De spændinger, som har formet os, og som for mange med tiden opleves som deres identitet. Er du fx et meget overansvarligt menneske, spænder du ofte op i skulderåget. Du bæger verdens byrder på dine skuldre. Har du mange spændinger i solar plexus, så er dit mellemgulv spændt, og der vil konstant sendes signaler til hjernen om, at der må være farer på færde, der må være noget galt. Du vil derfor føle dig som et meget nervøst gemyt, eller ligefrem som en angst person.

Afspænding giver mod på livet
Når du på briksen får hjælp til at blive bevidst om dine spændinger, og til at kroppen begynder at slippe dem, så kan du opleve verden fra en anden tilstand. Du vil simpelthen se på verden med andre øjne. Du kender det igen fra, når du er træt og stresset, alt kan virke uoverskueligt og trælst. Når du har fået sovet, har du mod tingene og kan se livet med lidt mere friske øjne. Når du er afspændt, har du mere mod på livet.

Kontakt og rummelighed
Når spændingerne slipper, kan du komme i kontakt med de følelser og tilstande, som du oprindelig måtte undertrykke, og det kan godt til en start opleves skræmmende. Det er jo her, hvor hele vores system plejer at sige ”Lad os få det væk eller fixet”.
Nu er situationen bare en helt anden. Du ligger på en dejlig varm briks, du bliver holdt af et par bløde og nærværende hænder. Der er tid og ro til at undersøge reaktionerne i kroppen.
Det helt essentielle i Rosenmetoden er, at du får oplevelsen af at blive rummet og ikke fixet. I stedet for at noget bliver ændret ved dig, så kommer du i kontakt med dybere steder i dig selv.
Det kan være mere bløde og sårbare sider. Mere medfølende dele af dig selv. Det kan også være vrede og aggression, hvor du oplever, at det er et sundhedstræk at kunne mærke, når dine grænser bliver overtrådt.
For at kunne komme i en tilstand af tryghed, så skal du vide helt ind i dit inderste, at du må sige til og fra, og at du stadig bliver respekteret, som det individ du er.

Tryghed
Det der kendetegner en tryg tilstand, er en krop der er blød, åben og afslappet. Du har lagt paraderne ned, og har tendens til at se verden med mildere og mere medfølende øjne. Du lægger simpelthen mere mærke til de ting, der går din vej, end det omvendte. Du oplever mere synergi og større flow.

Rosenmetoden
I Ballerup Psykologhus er det muligt at få Rosensessioner og få undervisning af certificeret Rosenterapeut Anja Huss.

Vil du vide mere om Rosenmetoden, er der mulighed for at deltage på en miniworkshop, som afholdes 26. oktober. Det plejer altid at være nogle meget hyggelige aftner. Der vil være øvelser og en demonstration på en af deltagerne. Rosenmetoden skal nemlig helst opleves.

6.-7. november afholdes et weekendkursus. Kurset er både for dig der ønsker personlig udvikling, og også hvis du har drømme om at blive kropsterapeut. Et weekendkursus er adgangsgivende til den videregående uddannelse.

 

Vi kan blive herrer over vores sind, ligesom vi kan blive herrer over vilde dyr gennem intensiv, vedholdende træning – og dertil få bonus af et lysere, lettere liv med bedre søvn, kreativitet og performance samt mindre stress og grublerier. Du kan træne i træningscentret, ved at meditere og ved at ’tage trapperne’ dvs. træne ved hjælp af det, du alligevel foretager dig. Jeg har samlet en liste med forslag til det sidste.

Forleden overhørte en jeg samtale i træningscentret Loop omkring vigtigheden af at holde sig i form for at få et langt godt liv. ’Og et lyst sind’ tilføjede kvinden i fyrrerne. ’Ahr sindet er vi ikke herrer over’ mente manden i firserne. Hun fortalte ham derefter, hvor stor forskel det gjorde for de demente, hun arbejdede med, om deres sind var lyst eller formørket.

Men ingen af de to i træningscentret lød til at tro, de havde indflydelse på sindets farvetone – og det gjorde mig trist. For nok er det et langt sejt stykke arbejde at vende hjernens tendens til at fokusere på fare og det negative, dvs. alt det der skal undgås og ændres (jf. det seneste blog-indlæg om, at vi er efterkommere af dem, der løb, når de hørte en gren knække) – men det kan gøres, og det på mange måder, som har mange andre gode bonus’er.

Registrer gode hændelser

Fx ved dagligt at registrere et par gode ting: Noget, du er taknemmelig over, noget der er sket, noget du har gjort – brug evt. en dagbog à la ’One line a day’, så ligger den fremme og minder dig om det, og om et år læser du alle de gode oplevelser fra den dag sidste år… og sidste år… og sidste år. Jo mere, vi vænner hjernen til at få øje på det lyse, jo mere vil den begynde at få øje på det (ligesom når vi ser efter gule biler i trafikken) – og det vil gøre dit sind lysere og din dag gladere.

Desuden er det med til at opøve dig i at styre dine tanker (jf. blog-indlægget ’Hvor god er du til at styre dine tanker?’) – og du bliver bedre til det, for hver gang, du træner at flytte dine tanker et bestemt sted hen: Om det er at sanse en smuk solopgang, lytte til en guidet meditation, tænke på noget andet end grublerierne med de lange fangarme, mærke din kropsholdning eller nogen af alle de andre måder at praktisere mindfulness og dermed lave mentale armbøjninger.

Mikro-pauser og opmærksomhed på dagligdags gøremål

Engang troede jeg, at det kun duede, hvis man mediterede 2 gange en halv time hver dag. Men nu går jeg efter alle de lavthængende frugter: Registrere bevægelsen, når jeg går fra A til B; forsvinde i en sanseoplevelse; kun kunne koncentrere mig om MTB-sporet; tage en pause med et par puslespilsbrikker eller i Loop, hvor jeg kombinerer den fysiske træning med mentaltræning ved at tælle og ikke tænke på noget andet, mens jeg træner.

Dermed træner jeg at styre mine tanker – og min hjerne får et velfortjent hvil og dermed lettere ved at sove om aftenen, som forklaret i sidste blog-indlæg om søvnbesvær.

Jeg har samlet en masse af de lavthængende frugter i en liste med enkle forslag til, hvordan du let kan implementere mindfulness i din dagligdag og arbejdsdag, dvs. i det, du allerede gør – og det virker! Både på stressniveauet, søvnen, tankestyringen, kreativiteten og humøret.

Så kom ikke her og sig, at vi ikke er herrer over vores sind! Det er vi – men det kræver træning og vedligeholdelse, ligesom når vi skal blive herrer over en hund eller hest. Hvis du vil have hjælp , starter næste 8-ugers-kursus i pragmatisk mindfulness til marts.

Hvordan påvirker din tilstand i kroppen dit sind?

Et langt liv er i høj grad afhængigt af sindet. Faktisk er vores tanker dét, der har allermest indflydelse ikke blot på vores psykiske velbefindende men også det fysiske. Og forbundetheden går begge veje, for kroppens tilstand påvirker også vores sind og humør. Det kan du høre mere om i næste uge, når Rosenterapeut Anja Huss skriver om kropsterapien Rosenmetoden. Hvordan en afspændt krop påvirker din måde at opleve verden på. Du kender det nok allerede fra, når du går gennem en dag efter en god nat søvn, og en dejlig morgenstund. Du har ser bare på verden med nogle andre øjne, end hvis du er anspændt og ikke har lukket et øje.

Så husk at brug tid både på den mentale og den fysiske træning – det kan gøres samtidigt.

Få kroppen til at hoppe af fare-alarmen mange gange i løbet af dagen og især i timerne op til, du skal sove. Så er der større chance for at krop og hjerne kan falde nok til ro til at sove igennem. Lyt evt. til en bodyscan før sovetid og hent mange andre gode hjælpere i et mindfulness-forløb. 

Kroppens – engang – geniale stressrespons

Vi er – som jeg skrev i sidste blogindlæg – efterkommere af dem, der løb, når de hørte en gren knække. De andre blev ædt. Derfor har vi rent fysiologisk et højt alarmberedskab og en genial stress-reaktion: Når en fare truer, så pumpes der adrenalin ud i kroppen, så vi kan slå hårdere eller løbe hurtigere. Så længe adrenalinen (og de andre stresshormoner) pumper rundt i kroppen, bliver der ikke produceret melatonin og ikke ’givet lov’ til at sove, i hvert fald ikke særlig dybt. For vi skal kunne springe op og løbe ved den mindste lyd.

Det er genialt – ude på steppen. Her i vores moderne verden, hvor det er helt andre ting, der opfattes som farer/stressorer, der ville det være mere praktisk, om vi fik vores søvn, så vi kunne tænke klart, kreativt og med masser af overblik i morgen, når en ny travl dag byder os spændende udfordringer.

Hjernen skelner ikke mellem ægte tigre og papirstigre

Men vores hjerne kan ikke skelne mellem virkelig fysisk fare og deadlines, grublerier og for mange ting i hovedet/indbakken. Så den pumper adrenalin ud, jo mere aktivitet vi er i, i hovedet eller kroppen – og efter en lang dag i fuld aktivitet, så kan den hårdtpumpede krop ikke bare lige lægge sig til at sove. Den kan måske nok falde om af udmattelse, men så vågner den let igen – især når den er nok udhvilet, til at kunne løbe videre dvs. efter 4-5 timer, og så løber tankerne videre, og søvnen er kun noget, vi kan drømme om.

Det kan være tissetrang, der starter det – hvorefter hjernen går i gang med at løse problemer. Og det er derfor, jeg undgår tæt på sengetid at forberede undervisning, undersøge flybilletter, diskutere husrenovering eller andet, min hjerne kan tro, den skal arbejde videre med om natten. For så er det ret stensikkert, at den griber fat i det problem = løber videre, så snart den er vågnet lidt for meget af tissetrang eller et barns kalden. Ja, de fleste af os sover endnu lettere, efter vi har fået børn, eller hvis vi over en længere periode på anden måde har følt behov for at skulle kunne vågne og handle om natten.

Få nervesystemet i ro mange gange i løbet af dagen og i god tid før sengetid

Så lad være med at udfordre din hjerne med krævende tanke-aktivitet tæt på sengetid.

Hold mange små pauser i løbet af dagen, så dit nervesystem kommer i ro og ikke bare gearer op op op. Hver gang, du gør ingenting (fx ved at meditere, fokusere på din vejrtrækning, glo ud af vinduet et minuts tid) signalerer du til din krop og nervesystem, at der ikke er fare på færde – og dermed sænkes alarmberedskabet, og det bliver meget lettere at falde i søvn i aften.

I næste blog-indlæg vil jeg komme med flere forslag til mikro-pauser i løbet af dagen – og hvis du har besvær med at sove, vil jeg foreslå dig at læse den gratis pjece ’Søvnbesvær – gode råd’, hvor vi har samlet de bedste råd.

Brug bodyscans og mindfulness

Rigtig mange har glæde af at lytte til en bodyscan (en meditation, hvor du guides rundt i kroppen på 5, 10, 20 eller 30 min), hvis de har svært ved at falde i søvn eller vågner om natten. For det tager tankerne væk fra det, de gerne vil kredse om – og rundturen i kroppen skaber helt automatisk en naturlig afslapning af kroppen. Derfor har jeg indtalt en del bodyscans ’med søvnstop’ dvs. jeg slutter ikke med at sige, at du skal åbne øjnene, men lader bare stemme og evt. musik dø hen, så du kan sove videre, hvis du er faldet i søvn, og det var det, du ønskede med meditationen (Prøv dem og mange andre gratis guidede meditationer af ved at klikke her) – og jeg kan love dig for, at der er mange på mine mindfulnesshold, der igennem årene har været rigtig glade for de meditationer og andre mindfulness-teknikker, fordi det har hjulpet dem til bedre søvn. Måske du skal være med på næste hold?