Posts by Rosenterapeut Anja Huss

I Rosenmetoden siger vi, at man går fra den, man tror man er, til den man virkelig er!

Så næste gang du overvejer et nyt selvforbedringsprojekt, er det måske værd at se lidt indad og blive mere bevidst omkring ”hvem” eller “hvad” er det du arbejder på… Den du tror du er, eller den/det du virkelig er?

Allerede ordene siger meget. Den du tror du er. Eller måske nærmere den du tror, du skal være.

I Rosenmetoden lægger vi vores hænder på de muskelspændinger, som er på arbejde det meste af døgnet. Måske slapper de af, når vi sover. Men det kan vi ikke engang være sikker på. Bare tænk på alle dem der skærer tænder.

Her har vi at gøre med en opspænding, der repræsenterer en attitude eller handlingsmønster, som ikke er naturlig for os. Det er noget, som kræver anstrengelse. Noget, der kræver masser af energi.

Det kan være, vi holder os selv tilbage, fordi vi har lært, at vi skal være uselviske. Det kan være, vi puster os op for at virke mere overbevisende og selvsikre. Måske smiler vi hele tiden, da vi jo ved, at dem, der er positive, lever længere. Måske tager vi for meget på vores skuldre, for de bredeste skal bære det tungeste læs. Og hvornår har jeg taget min del?

Der hvor du kan lægge din nysgerrighed, er der, hvor man omtaler sig selv som ”Jeg er altid………” ”Andre vil nok omtale mig som……” Der hvor der er noget stationært over karakteristikaene. Der kan det være værd at bruge noget tid på at observere sig selv.

Der ikke er noget galt med at arbejde på sine evner, det kan gøre livet meget nemmere. Men vær opmærksom på, at  det bør være en evne og ikke et karaktertræk. Noget du kan have gavn af, hvis livet viser sig fra forskellige vinkler

Noget jeg har lagt mærke til hen af vejen er en frihed til at interagere med situationen, som den fremstår. Alle situationer kræver noget særligt, og jo mere ”frisk” du kan være i din tilgang, jo mere er den ofte også i samklang med det, der sker. Når reaktionen ikke er indøvet og fx præget af gamle overbevisninger og ideer om, hvordan du helst skal være, så bliver det meget mere interessant.

Oplever du, at de situationer, du befinder dig i, ikke kalder på andet end ganske få karaktertræk fra din side af? Og der ikke er meget rum at folde sig ud på?

Så kunne det være, at det ikke var et selvforbedringsprojekt, der var brug for. Så kunne det være, der var brug for rigtig meget medfølelse med sig selv. Måske du kan ændre situationen, måske ikke. Det kræver indsigt.

Dem, der har arbejdet længe med sig selv, kender sikkert også de fantastiske perioder, hvor man får sluppet en ide om sig selv, og det modsatte får lov til at folde sig ud i fuld flor.

Jeg kan meget tydeligt huske de mange år, hvor det blev tilladt for mig at vise min sårbarhed. Tænk at jeg pludselig kunne vise svaghed, og jeg kunne græde, og folk så stadig kunne lide mig! Det var befriende. Eller da jeg levede min kreative side ud. Eller gik fra at være offentligt ansat til at være selvstændig. Det kunne man også. Livet bliver pludselig en leg.

Og så er alle de her ting, jeg har nævnt, stadig bare ting, der viser sig på overfladen. Men hvad med virkelig at gå i dybden. At opdage for dig selv, hvad du virkelig er, når alt er skrællet væk. Når du ikke er dit arbejde, din opvækst, din kultur, dine overbevisninger, dine værdier, din tøjstil, din…. hvad er det for nogle kvaliteter, der lever, når du bare er?

 

De fleste af os mennesker går rundt og tror, at vi oplever verden, præcis som den er. Men gør vi nu også det?

For over 20 år siden læste jeg NLP (Neuro Lingvistisk Programmering) og noget af det første, vi lærte, var, at vi mennesker ikke oplever verden som den er. Vi oplever en model af verden.

Hver sekund modtager vi ca. 11 millioner stk. information/bits i sekundet via vores nervebaner i kroppen, via vores sanser.
Videnskaben havde på det tidspunkt undersøgt, at man med sit bevidste sind kun kan opfatte mellem 16-40 bits/sek.
Det vil sige, at en af vores hjernes fornemmeste opgaver er at filtrere en utrolig stor mængde information. Og dernæst præsentere dét for os, som den er programmeret til at finde vigtigst.

Der kan sagtens lagres meget mere information på det ubevidst plan, og det kan man få adgang til ved at arbejde med det.

Har vi haft en eller flere voldsomme oplevelser, hvor vi har følt os truede og overvældede, så dannes der ofte nogle overbevisninger, som hjernen retter sig efter i fremtiden.
Det kan være ”Jeg kan ikke stole på nogen”, ” Hvis jeg viser sårbarhed, så bliver jeg udnyttet”, ”Hvis jeg fortæller min mening, så bliver jeg udstødt” .
Så nu har hjernen nogle guidelines for, hvad den skal holde øje med.
Alt hvad der ”lugter” af den her overbevisning prioriteres.
Og det er desværre ofte sådan, at hjernen prøver at finde endnu flere beviser for, at det pågældende er sandt.
Efterhånden bliver disse overbevisninger godt forankrede i vores system.
Så måske lægger vi ikke mærke til, at der har været 35 mennesker i løbet af en uge, der har gjort præcist, som de sagde de ville, og overholdt alle aftaler. Men den 36. der glemmer at ringe, som de havde lovet, DET viser at ”Jeg kan ikke stole på nogen”.
”Der kan du bare se”.

Det, jeg skriver her, skal på ingen måde være en anledning til ikke at have medfølelse med os selv eller andre, fordi ”det bare er en model af verden”.
Det her er netop hovedessensen af den lidelse, vi bærer rundt på.
Ofte er de ting, som vi har været udsat for ”overstået”, men på godt og ondt lever de videre i os.

Grunden til, at det kan være spændende eller måske ligefrem livsnødvendigt at dykke ned i det ubevidste, er, at det er med til at styre, hvordan vi fremover filtrere det, vi oplever i vores liv. Hvordan vi ser verden.

Marion Rosen, grundlæggeren af Rosenmetoden, arbejdede med at få fat i de her programmeringer eller attituder, som hun kaldte dem, via kroppen.
Overbevisningerne sidder i vores væv, i vores holdning, i vores måde at bevæge os på, trække vejret og i det hele taget hvordan vi befinder os i livet.

Når jeg går ind og starter en session, så lægger jeg hænderne på kroppen og mærker hvordan den ”holder sig”, og ”hvordan den møder mig”.
Jeg lægger mærke til en masse ting omkring, hvordan vejrtrækningen udfolder sig. Om musklerne spænder og hvor.
Som Rosenterapeut lærer vi at aflæse kroppen helt ned i de mindste detaljer. Med årerne bliver man så trænet, at man kan mærke muskelfiber for muskelfiber, hvis noget begynder at slappe af.

Det første er at hjælpe klienten til at henlede deres 16-40 bits/sek til de kropslige sansninger.
Her er det en stor hjælp med de varme, nærværende og nysgerrige hænder en Rosenterapeut besidder. Med ord kan man også blive ved med at lede opmærksomheden tilbage til kroppen.

Hvis der fx kommer en oplevelse op fra fortiden, så hjælper jeg med at sætte tempoet ned. Jeg sørger for at det ikke bare bliver en mental fortælling, men at der kommer informationer med fra det ubevidste omkring hvilken kropslige fornemmelser og følelser, der rørte sig i situationen.
Jeg hjælper klienten med at dosere oplevelsen, dvs. at jeg sikrer mig, at klienten kan rumme det, der kommer op og ikke bliver overvældet.
Ofte bliver klienten mere bevidst om de overbevisninger, der blev dannet.

For det meste handler overbevisningerne om hvordan vi relaterer til andre mennesker. De kommer ofte op i Rosensessioner.
Fx når man mærker de varme og kærlige hænder, og kroppen alligevel værger sig mod at ”tage dem ind”. Så er det man pludselig ser klart, at man lever med en overbevisning om, at hvis jeg bliver blød og viser sårbarhed, så bliver jeg udnyttet.
Som Rosenterapeut giver vi ingen gode råd her, men bliver bare sammen med klienten det sted.
Giver dem tid til at udforske deres overbevisning.
Måske så sker der en forandring indefra!
Noget smelter og kroppen prøver forsigtigt at se om det er trygt.
Her skal der bare gives tid til at ”marinere” i den her nye oplevelse.
På det her tidspunkt sendes der en masse signaler tilbage fra kroppen og op til hjernen, og der kan langsomt over tid dannes nye neurale netværk, nye overbevisninger, nye måder hjernen filtrere informationer på.

En nye model af verden kan se sit lys.

Hvad er medvirkende til at en oplevelse kan blive et traume, altså sætte sig i kroppen og skabe fremtidige reaktionsmønstre?
Kan der være guld at hente i et traume ved at bringe det frem i rolige og trygge omstændigheder?
Læs med her

Traumer
To ting er med til at en oplevelse kan gå hen og sætte sig som et varigt traume i kroppen. Det ene er, at oplevelsen er for følelsesmæssigt overvældende. Det vil sige, at man ikke kan nå at bearbejde oplevelsen, mens den foregår. Der sker så meget og så voldsomt på een gang, at det ikke kan nå at blive opfattet og husket af vores bevidste del af hjernen.
Den anden komponent er, at der ikke var en person, der kunne hjælpe os med at få bearbejde oplevelsen, imens den stod på eller bagefter.

Fortrængning og indsigt
Vi husker måske kun det allermest gruopvækkende, eller måske har vi fortrængt oplevelsen. Og vi gør alt, hvad vi kan – bevidst eller ubevidst – for at undgå at komme i en lignende situation igen.

Ved ikke at få hjælp til at folde en oplevelse ud i ro og tryghed, kan vi måske overse vigtige og helbredende glimt af indsigt, som også kan være en del af en livstruende situation.

Jeg arbejder dagligt med klienter, der har haft den slags overvældende oplevelse. Her vil jeg – med tilladelse fra personen – dele en af dem, som havde et smukt strejf af indsigt.

Overlevelsesinstinkt kan sidde i nakken
Jeg havde mine hænder ved nakkerosetten, som er den del af nakken, der sidder helt oppe under kraniekassen. Det er her vi trækker os op, når vi virkelig får et chok, eller vi er varigt truet på vores eksistens. Klienten kom i kontakt med en erindring om, at han var ved at drukne. Det var hans onkel, ”der var ved at lærer ham at svømme”. Den oplevelse var han bekendt med, og det gav ikke så meget reaktion i kroppen. Han lå sådan lidt stiv på briksen. Der var noget undren og noget skam forbundet med ikke at have kæmpet mere for sit liv. Hans hoved syntes, at det var lidt for dårligt!

Den reaktion er der mange traumatiserede personer, der kender. ‘Hvorfor gjorde jeg ikke mere modstand?’ Men ikke at gøre modstand er en del af det at gå i freeze-mode: Man stivner, og kroppen lukker ned.

Den nye vinkel
Når en erindring kommer op, har jeg lært og efterfølgende erfaret, at der altid er en lille ny ting at få øje på, hvis man får tid, ro og tryghed nok. En vinkel, man måske ikke lige havde set før. Så da jeg spørger ham om, hvad han lægger mærke til af nye ting i denne situation, smelter hans nakke, og han husker et glimt, hvor han gav slip og vandet var så blåt og så smukt. Der var et helt fantastisk lys.

Det var et meget rørende øjeblik. Meget smukt.

Hvis man har beskæftiget sig med nærdødsoplevelser, så var stemningen her, noget der mindede om det, folk beretter, når de kommer tilbage.

Sammen kunne vi hvile i denne erkendelse.

Helbredende indsigter
Når man får indsigter af denne slags, så er der virkelig noget fundamentalt, der kan ændre sig, og en form for dybere helbredelse kan finde sted. Det er et indre slip, en tilstandsforvandling, en ny måde at opleve verden på. Det kan være svært at forklare. Men jeg har selv oplevet, hvordan sådan et glimt af indsigt kan være livsforvandlende.

Har du lyst til at arbejde med dig selv og med andre via kroppen, så er der stadig plads på det introduktionskursus i Rosenmetoden, som finder sted her 10-11 september.

Så er det ferietid… Og de fleste forbinder det med at få en pause fra hverdagen. Men hvad vil det egentlig sige at holde en pause?

Pause er afledt af det græske pausis, der betyder standsning. Et kortere eller længere tidsrum hvor en aktivitet er ophørt og midlertidig ligger stille.

Så hvad er en pause for dig?

Denne definition må jo bl.a. betyde at pauser ikke er det samme for alle mennesker!

Har du til dagligt et meget stillesiddende job, så kan det være du har brug for at komme ud og cykle en masse ture.

Har du et tungt fysisk arbejde, så var det måske en ide at vælge en liggestol på en græsk sydhavsø.

Men det er ikke altid, at det er så nemt at få sadlet om. Det er ofte lidt ligesom en bil i fart. Når man slipper speederen, så kører den meget længe og det kan være svært at komme ned i gear.

Forvirrende signaler i kroppen

Inde i vores krop kan der være en masse forvirrende signaler, når vi ikke er i dyb kontakt. Fx havde jeg en klient den anden dag, der havde været til fysioterapeut og havde fået en masse øvelser. Det gjorde ondt og det gav følelsen af, at de muskler bare skulle til at tage sig sammen.  Og det gjorde hende ked af det. Når jeg mærkede på hende krop, så kunne jeg fortælle hende, at jeg ikke fornemmede, at hun havde brug for at tage sig sammen. Der var muskler, der arbejdede meget hårdt inde bag ved, og det føltes som om, de havde været spændt til deres yderste i mange mange år. Så der var ikke noget at sige til, at hun fik ondt og blev ked, når hun skulle prøve at spænde buen endnu mere, end den allerede var i forvejen.

Hvorfor er musklerne spændt, når vi sidder stille?

Folk med meget stillesiddende job kan sagtens have mange af de her meget dybe muskelspændinger, fordi de konstant og måske fra en tidlig skolealder har skulle undertrykke impulsen til at springe op og bevæge sig. Det gør vi bl.a. med de store lårmuskler. Det er faktisk så ubehageligt at skulle undertrykke denne impuls, at fornemmelsen til sidst glider hen i det ubevidste. Man kan ikke længere mærke den iboende lyst til at ville røre sig.

Kan du mærke trætheden?

Lidt på samme måde er det med mennesker, der er vandt til at undertrykke fornemmelsen af træthed. Behovet for at holde en pause. De bliver ligesom bare ved og ved. De bliver rastløse og urolige, hvis der ikke kommer resultater på bordet.

Min egen erfaring er, at det er meget hjælpsomt at starte ferien med at få hjælp til at få musklerne ud i deres naturlige længde, altså at få dem til at give slip. På den måde kan de give dig et signal om, at de har lyst til at springe omkring. Muskler elsker nemlig at udvide og trække sig sammen. Det er det, de er født til. Og også til at bare være i hvile og kun have den grundspænding, som er den, der viser, at vi er i live.

I Rosenmetoden arbejder vi med de spændinger, som af den ene eller anden grund spænder, selv om vi lægger os ned og gerne skulle lade briksen bære os.

Der er altid en eller anden dagsorden i de spændinger. Og de holder altid på et eller andet, som vi ikke tidligere har følt bare kunne være en del af os. Det kan være noget følelsesmæssigt eller det her med impulserne til handling.

Når spændingerne slipper, så bliver den energi frigivet, der før var på arbejde i musklen. Den er nu til din rådighed. Og samtidig får du kontakt til den mere spontane og autentiske del af dig selv.

Hør mere om, hvordan du kan få musklerne ud i deres naturlige længde eller hjælpe dem til standsning ved at kontakte kropsterapeut Anja Huss.

God sommer!

OBS Grundkurset i september er flyttet til 10-11. september. Dermed bliver der på dette kursus også bliver mulighed for at prøve Rosenbevægelserne. Komme i kontakt med bevægelse uden anstrengelse. Kurset er derfor en time længere, men jeg vælger at prisen er den samme. Der er max 8 pladser!

 

Føler du dig ofte drænet og helt flad, selv om du har sovet og forsøgt at slappe af? Så kan det skyldes, at du har kørt med både bremsen og speederen i bund på samme tid.

Stress og udbrændthed

Ofte når jeg har mennesker med stress og udbrændthed på briksen, så finder jeg mange spændinger i både ballerne og i baglåret.

I Rosenmetoden siger vi, at ballemusklerne er kroppens motor. Det er dem, der driver os frem. Og baglåret svarer til bremsen.

Når folk har haft rigtig travlt, og livet bare suser forbi, så kan folk godt mærke, at den er gal. De begynder at træde på bremsen i forsøget på at kunne følge med. Men samtidig går de også i panik over ikke at kunne levere det samme, som de plejer, og dermed bliver speederen også trådt i bund.

Logisk nok slider det enormt på energi-reserverne, og til sidst er der måske ikke nogen tilbage.

Muskelspændinger og overbevisninger

I Rosenmetoden lægger vi hænderne på de spændte muskler, og folk får en bevidsthed om hvor meget de egentlig bruger af energi, bare på at være til. Når man ligger ned på en briks, skulle man jo i princippet være helt blød og afslappet. Men sådan er det sjældent.

De spændinger, der er tilbage, når vi ligger ned, har en sammenhæng med de overbevisninger, vi har fået igennem livet. Fx ”Jeg skal klare mig selv” –  ”Det er ikke sikkert at åbne mit hjerte” – ”Jeg skal yde før jeg kan nyde”.

Spændingerne er der jo af en grund. De er opstået på et tidspunkt, hvor vi har været følelsesmæssigt overvældede og ikke har fået den hjælp og støtte, vi havde brug for. Vi bliver nødt til at spænde op og lukke af og komme videre.

Og så kører livet ellers derudaf…

Meningsløshed og mindreværd

Mange kommer så, når livet har lagt dem ned. De kan simpelthen ikke mere. De kan være deprimerede, udbrændte, stressede og fyldt med meningsløshed og mindreværd.

Selv om det er lidt strengt at sige, så er det faktisk et virkelig interessant sted at være. Når jeg spørger ”Hvis du havde kunnet, ville du så bare have fortsat?”… ”ja, det havde jeg nok”. Men nu er de lagt ned. Og er tvunget til at tage livet op til overvejelse.

Livsvigtige spørgsmål

Hvem er jeg? Hvad er egentlig meningen med mit liv? Hvad er det, der dræner mig? Hvad gør mig glad og giver mig energi?

Hjælp?

Har du brug for et kærligt rum til at stille de her spørgsmål? Har du brug for hjælp til at rumme de følelser, der kommer op, når du ikke længere kan holde ”den muskulære” facade. Når du ikke længere kan eller vil gøre det, som du plejer.

Som Marion Rosen sagde ”At gå fra den du tror du er, til den du virkelig er”.

I Ballerup Psykologhus er vi mange forskellige behandlere, der kan hjælpe dig.

En af de ting du kunne overveje, var at tage et kursus i Rosenmetoden. At sætte et par dage af til bare at marinere i stemningen af nysgerrighed, accept og kærlig opmærksomhed og mødes med andre mennesker, som er på en opdagelsesrejse tilbage til dem selv. Det kan være lige det, der får dig ind på det rigtige spor igen. Næste kursus i Rosenmetoden er 11-12.juni og allerede den 18. maj kan du få en smagsprøve på en mini-workshop.

Når vi vokser op, så integrerer vi vores omgivelsers vurdering af os. Deres udsagn og deres udtryk, der fortæller, hvordan de oplever os. Det bliver til vores indre stemme, som mange mennesker fejlagtigt tror, er dem selv. Det bliver til det miljø og den stemning, der er inde i os.

Hvordan taler den stemme til dig?

Skaber den et indre kærligt miljø med masser af forståelse og medfølelse?

Eller oplever du ofte at blive talt til af dig selv i en meget fordømmende tone?

Skam og bebrejdelser
At tale fordømmende til sig selv kan medføre følelsen af skam. Ikke at være værdig til andres kærlighed og billigelse. Er denne følelse for voldsom, lukkes der ofte af, og vi kan blive helt følelsesløse. Det kan også være, at man projekterer den væmmelige følelse, man har indeni ud på andre, og så bliver kritikeren optaget af bebrejdelser.

Begge dele kan være ret giftigt og skadeligt for os selv. Med skam, som er rettet indad, der føler vi ikke, vi er noget værd, at vi ikke burde være her, og at der ikke er nogen, der kan elske os.

Med den ydre kritiker bebrejder vi, stoler ikke på andre og holder dem ude i strakt arm.

Begge dele besværliggør det at få de virkelige nære og trygge relationer, vi drømmer om. Og den støtte vi egentlig længes efter.

Skam og bebrejdelser som selvbeskyttelse
Selvfølgelig kan kritik være på sin plads, hvis andre overtræder vores grænser. Det er ikke det, vi taler om her. Her er det ligesom blevet en del af din personlighed, hvor du konstant beskytter dig selv mod igen at blive skuffet og overvældet af tidligere følelser, der har været i dit liv. Det er blevet en del af den måde du opfatter dig selv eller verden på. Læg mærke til, hvis der er mange generaliseringer: “Verden er af lave”, “Man kan ikke stole på nogen” etc.

Reaktivering
Alle de her stemninger sidder ikke bare i det mentale, men i din krop. Ofte kan de her ting være lagret i dig, før du overhovedet har en erindring om det. Det kan være, at du har fået ”blikket” og samtidig er blevet straffet. Senere skal der ikke andet til, end at nogen kigger på dig, på den der måde… Så er du med det samme kastet tilbage i genoplevelsen af overvældende og ubehagelige følelser.

Din krop den krymper sig måske, eller du gør dig klar til at flygte eller gå til angreb. Måske du slet ikke kan forstå, hvad der sker og så begynder selvbebrejdelserne.

For at få et indblik og en dybere forståelse af alle disse mekanismer, har vi brug for et kærligt miljø, hvor vi kan undersøge, hvordan mønstrene spiller sig ud. Vi har brug for at blive holdt og støttet, og ikke endnu engang bare blive vurderet og bedømt.

Farvel til perfektionisme
I Rosenmetoden har vi mange års træning i at møde os selv på den måde. Og det dejlige er, at jo bedre vi kan møde os selv med kærlighed og medfølelse, jo mere breder det sig også til at inkludere andre.

Vi dropper mere og mere ideen om at noget kan blive perfekt, og dermed først på det tidspunkt være værd at holde af. Vi ser, at vi er mennesker, med alt hvad det indebærer.

Rumme i stedet for plaster på såret
Det kræver rigtig meget træning at kunne være med et andet menneske, der føler sig skamfuld og fordømmende. Ikke bare at gribe til den nemme løsning, at give dem et plaster på såret, ved at sige: “Nej, du er da ikke…” osv. At blive i smerten, så den kan blive undersøgt, og den kan blive ledt derhen, hvor den hører til. Måske var det ikke vores skyld, at vi ikke kunne tage vare på os selv, da vi var små. Måske er det helt normalt at give udtryk for vores behov, vores vrede og vores sårbarhed, men der var ikke nogen, der kunne rumme det. I stedet for at det bliver vendt indad og fører til skam eller udad og fører til bebrejdelser, kan det nu blive rummet, som en del af det at være menneske.

Har du lyst til at lære at skabe det rum for dig selv og evt. andre, så kunne det være, du skulle se om et kursus i Rosenmetoden var noget for dig? Næste grundkursus er 11-12.juni – og inden da kan du snuse til metoden på en mini-workshop 18. maj.

I mange år har vi brugt pisk/gulerod til at motivere os selv. Mange af os halser rundt af frygt for, at vi ikke får, det vi drømmer om, altså guleroden, eller hvad der vil ske, hvis vi ikke gør dit eller dat.

Nu har man fundet ud af, at motivation handler langt mere om, hvilken tilstand man befinder sig i, og at finde ud af, om den kan ændres.

Tryg, alarmeret eller modløs

Overordnet taler vi om 3 tilstande.
Der er den, hvor du er tryg. Den er præget af åbenhed, nysgerrighed, kreativitet, leg og nem interageren med andre mennesker.

Så har vi den tilstand, hvor du er mere i alarmberedskab. Du har flere tanker, der handler om, hvis jeg ikke….., så ….. Det er ligesom det, der motiverer dig fx hvis jeg ikke får trænet, så finder jeg aldrig en kæreste… Du vil have fokus på at handle, sige fra, gå din vej.

Og så er der den tredje tilstand, som kan være mere opgivende. Du står måske op om morgen, fordi det gør man, men hvorfor? Der kan det mere være følelsen af modløshed, ensomhed, at være et offer for livets omstændigheder, som er dominerende.

Det er ikke sådan, at vi befinder os konstant i én tilstand. Det kan variere meget. Ofte har vi dele af os selv, der fungerer, står op og går på job, passer børn eller, hvad vi nu gør. Så kan der være andre dele, som titter/vælter frem i forskellige situationer. Måske når vi er alene, eller når vi er sammen med familien. De kan være mere dårligt regulerede. Det afhænger alt sammen af, hvad der ligger til grund for, at du befinder dig i de forskellige tilstande.

I Ballerup Psykologhus kan vi hjælpe folk til at blive bevidste om, hvor de befinder sig. Og hvordan man trygt og roligt kan komme i kontakt med de dele af os selv, som måske lever i en mere alarmeret, dissocieret eller opgivende tilstand.

Kropsterapien Rosenmetoden

I kropsterapien Rosenmetoden går vi ind med vores berøring og med ord og tager kontakt til de her dele. Det handler ikke om at fixe folk, men mere om at blive bevidst, mærke en tryg og nærværende berøring og tilstedeværelse. Og derved begynde at åbne for mere livsglade og motiverede tilstande i os selv.

Hvis du allerede føler dig tryg her i verdenen, så kan det være, du gerne vil assisteres til at få flere potentialer frem i lyset.

Er du meget stresset og i alarmberedskab, så kan det være, at du mangler hjælp og støtte til at blive mere tryg og afslappet.

Er du modløs og føler dig fanget i din krop, måske helt har haft en tendens til at forlade din krop, så kan det være, du mangler hjælp til trygt at kunne mærke dig selv igen og få kontakt med følelser og behov, som har været gemt væk.

Miniworkshop om motivation og tilstande

I Ballerup Psykologhus kan du lære mere om tilstande og motivation på miniworkshops 26/10 + 11/11 kl 17-19.30.

Aftenerne er interaktive, det vil sige, at de bærer præg at de tilstedeværende. Hvilken tilstand er deltagerne i, hvilke spørgsmål bliver der stillet. Der vil være en øvelse, hvor I bliver guidet til at mærke Rosenberøringen og den kontakt, den kan skabe med tilstanden i jer selv. Der vil være en demonstration på en af deltagerne, så …. Jeg glæder mig. Det plejer altid at blive nogle meget hyggelige og spændende aftener. De er aldrig ens, fordi mennesker er forskellige. Der er kun få pladser per gang, så alle får noget ud af det. Der vil blive serveret kaffe/the og lidt snaks.

Grundkursus i Rosenmetoden

Tænker du allerede nu, at det her må jeg da gå mere i dybden med, så kan du tilmelde dig et Grundkursus d. 6-7 nov. eller 26-27 feb. Det koster 2500 kr. Kurset er en introduktion til Rosenmetoden. Den læres gennem din egen personlige udvikling, så det er både for dig der vil udvikle dig og søger inspiration – og for dig, der er interesseret i at blive uddannet til kropsterapeut i Rosenmetoden.

Egenomsorg i gruppe – frem for stress, tilsidesættelse og tungt sind

Hvis du ønsker at arbejde med at få dine tanker, følelser og handlinger til at blive mere venlige og omsorgsfulde over for dig selv og derved komme i den mere trygge tilstand, hvorfra den ægte, kreative, sprudlende motivation strømmer, så læs mere om den gruppe psykolog Andrea Klinkby starter 5/11.

Og læs med i næste blog-indlæg, hvor hun udfordrer flere af myterne om egenomsorg; svagt, selvmedlidende, dovent, narcissistisk, egoistisk… Egoismen blev allerede udfordret i forrige blog-indlæg. Så oktobers blog-indlæg står virkelig i egenomsorgens tegn.

Du kender sikkert til det at have sovet dårligt, at få det forkerte ben ud af sengen eller andre former for ubehagelige tilstande i kroppen. Alle livets oplevelser filtreres gennem disse tilstande, og det kan føles temmelig ubehageligt at være til.
På samme måde er det med spændinger i kroppen. Du oplever verden gennem de tilstande, som de skaber.

Tilpasning vha. muskelspændinger
Som mennesker er vi fuldstændige afhængige af, at nogen tager sig af os, når vi er små. Vi gør derfor, hvad der skal til, for at tilpasse os. En af måderne er, at vi undertrykker følelser, som ikke er velsete. Det gør vi ved at spænde op i musklerne forskellige steder i kroppen.
Du kender nok fornemmelsen af at få en klump i halsen, når du er ved at græde, eller en knude i maven, hvis du bliver nervøs. Begge fornemmelser er spændinger, som undertrykker det naturlige udtryk henholdsvis gråd og utryghed.

Er du angst eller overansvarlig?
Rosenmetoden er en kropsterapi, hvor vi med en blid og nærværende berøring tager kontakt til de med tiden ubevidste muskelspændinger. De spændinger, som har formet os, og som for mange med tiden opleves som deres identitet. Er du fx et meget overansvarligt menneske, spænder du ofte op i skulderåget. Du bæger verdens byrder på dine skuldre. Har du mange spændinger i solar plexus, så er dit mellemgulv spændt, og der vil konstant sendes signaler til hjernen om, at der må være farer på færde, der må være noget galt. Du vil derfor føle dig som et meget nervøst gemyt, eller ligefrem som en angst person.

Afspænding giver mod på livet
Når du på briksen får hjælp til at blive bevidst om dine spændinger, og til at kroppen begynder at slippe dem, så kan du opleve verden fra en anden tilstand. Du vil simpelthen se på verden med andre øjne. Du kender det igen fra, når du er træt og stresset, alt kan virke uoverskueligt og trælst. Når du har fået sovet, har du mod tingene og kan se livet med lidt mere friske øjne. Når du er afspændt, har du mere mod på livet.

Kontakt og rummelighed
Når spændingerne slipper, kan du komme i kontakt med de følelser og tilstande, som du oprindelig måtte undertrykke, og det kan godt til en start opleves skræmmende. Det er jo her, hvor hele vores system plejer at sige ”Lad os få det væk eller fixet”.
Nu er situationen bare en helt anden. Du ligger på en dejlig varm briks, du bliver holdt af et par bløde og nærværende hænder. Der er tid og ro til at undersøge reaktionerne i kroppen.
Det helt essentielle i Rosenmetoden er, at du får oplevelsen af at blive rummet og ikke fixet. I stedet for at noget bliver ændret ved dig, så kommer du i kontakt med dybere steder i dig selv.
Det kan være mere bløde og sårbare sider. Mere medfølende dele af dig selv. Det kan også være vrede og aggression, hvor du oplever, at det er et sundhedstræk at kunne mærke, når dine grænser bliver overtrådt.
For at kunne komme i en tilstand af tryghed, så skal du vide helt ind i dit inderste, at du må sige til og fra, og at du stadig bliver respekteret, som det individ du er.

Tryghed
Det der kendetegner en tryg tilstand, er en krop der er blød, åben og afslappet. Du har lagt paraderne ned, og har tendens til at se verden med mildere og mere medfølende øjne. Du lægger simpelthen mere mærke til de ting, der går din vej, end det omvendte. Du oplever mere synergi og større flow.

Rosenmetoden
I Ballerup Psykologhus er det muligt at få Rosensessioner og få undervisning af certificeret Rosenterapeut Anja Huss.

Vil du vide mere om Rosenmetoden, er der mulighed for at deltage på en miniworkshop, som afholdes 26. oktober. Det plejer altid at være nogle meget hyggelige aftner. Der vil være øvelser og en demonstration på en af deltagerne. Rosenmetoden skal nemlig helst opleves.

6.-7. november afholdes et weekendkursus. Kurset er både for dig der ønsker personlig udvikling, og også hvis du har drømme om at blive kropsterapeut. Et weekendkursus er adgangsgivende til den videregående uddannelse.